Medier i Belgien, Frankrig og Danmark har dækket transferen af Ernest Nuamah fra FC Nordsjælland til Lyon via Molenbeek kritisk, siden aftalen blev offentliggjort onsdag 30. august.
Fra flere sider efterlyses en indgriben fra FIFA, der hidtil ikke har sagt andet offentligt i sagen end en kort kommentar til Tipsbladet om, at man overvåger transfermarkedet via det såkaldte Transfer Matching System og i øvrigt ikke vil kommentere den konkrete sag.
En, der følger fodboldverdenens ageren i disse år tæt, er formanden for Transparency Internationals danske afdeling, Jesper Olsen, der også er ekstern lektor i jura ved Københavns Universitet.
Han er urolig på fodboldspillets vegne, når han ser transfers som Lyons manøvre med Ernest Nuamah.
”Fodbolden befinder sig i en skæbnestund i disse år. Fodbold er fanget mellem, om man er en idræt eller en forretning. Det slås man meget med i forhold til det, vi lidt højtideligt kalder den europæiske sportsmodel. Den model er vildt vigtig for sporten at holde fast i, fordi den slipper for nogle af de regler og love, man ellers skal leve op til som virksomhed og erhverv. De krav slipper de for, fordi man har det her ideal om, at sport har en helt særlig betydning,” siger Jesper Olsen.
Bekymrende manøvre
I tilfældet med Nuamahs transfer til Lyon via Molenbeek lader transferen til at være konstrueret, så Lyon og klubbens ejer John Textor, der også ejer Molenbeek, slipper omkring meget stramme restriktioner på klubbens transfers i sommertransfervinduet.
Men Jesper Olsen er bekymret for de greb og den type handler, der åbner for mere i fodboldverdenen end bare at snige sig uden om FFP-regler, man ikke bryder sig om.
”Det minder om den helt samme måde, man laver hvidvask på. Man sender spillere gennem forskellige konstruktioner, fordi der er noget, man vil sløre. Her sender man en spiller gennem Molenbeek, selv om han hele tiden har fået at vide, at han skal spille for Lyon. Den her trafik vil stige,” siger Jesper Olsen.
”Jeg har ikke siddet og talt op, men man sidder med indtrykket af, at der kommer stadigt flere af disse klubsamarbejder og multiklub-modeller. Med de modeller og med den stadigt større trafik og større beløb på transfermarkedet bliver fodbold mere uigennemsigtigt i disse år. Og på den måde gør sporten sig mere sårbar for illegitime aktiviteter.”
”Man kan jo hævde, at der ikke er så mange involverede igen i den her konkret handel. Men så igen: Hver gang, der kommer en ekstra transaktion og et ekstra led, er der flere mennesker og parter i det her rockwool-lag, der omgiver fodboldens transfermarked, der skal have penge. Man medvirker til, at flere og flere skal tjene penge på de her unge menneskers liv og karriere. Der er sportsdirektører, agenter, finansieringsselskaber, forældre – alle skal have deres fee, ikke? I det her tilfælde skal Molenbeek jo også have noget for deres velvillige service,” siger Jesper Olsen.
Politikere tvunget til handling
Jo flere af disse handler, der bliver gennemført, jo stærkere vil presset være på myndighederne for at gribe ind.
Flere kilder beretter for Tipsbladet, at der senere i denne sæson vil blive diskuteret yderligere stramninger af transfermarkedets regler, så transfer-manøvrer som Lyon og Molenbeeks bliver endnu sværere at gennemføre.
Men fodbold risikerer helt at miste styringen og kontrollen over egen skæbne, vurderer Jesper Olsen.
”Jo flere af de her led, der opstår, jo mere kalder det på, at FIFA og fodboldens myndigheder ikke selv kan regulere transfermarkedet men har brug for myndighedsindgreb og støtte. Der skal betales skat på den korrekte måde, der skal være noget økonomisk fair play, og så er noget af det allervigtigste måske i virkeligheden, at vi også har nogle helt unge mennesker her, der skal beskyttes.”
”På et tidspunkt kan politikerne ikke holde til det længere, og så er de nødt til at gribe ind. Det er det, sporten er enormt bange for, hvis Europa-kommissionen konstaterer, at argumenterne for at bevare den særlige europæiske sportsmodel ikke længere holder,” siger Jesper Olsen.
Der er mange detaljer, der stadig mangler at blive foldet ud i sagen. En af dem, Jesper Olsen bider mærke i, er, hvordan det er to mindre klubber i Danmark og Belgien, der bliver involveret i handlen.
”De var ikke sluppet afsted med det i FC København eller Brøndby IF. Var Nuamah kommet gennem FC Københavns ungdomsafdeling, var der lavet to dokumentarer om ham allerede, når han fik debut på førsteholdet. Og hele byen havde været fyldt med trøjer med hans navn på ryggen. Min pointe er, at de mindre profilerede klubber er mere sårbare i det her spil,” siger Jesper Olsen.

Skuffede i 4. division – FCK-emne er ‘eksploderet’

I flæsket på Nicolai Poulsen: Det er torskedumt

Koster 545 mio. – vil til Manchester United

Derfor var han helt ude af Brøndby-truppen

Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Hoff Thorup under pres – Wilshere kan afløse ham

Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

Kvistgaarden forklarer: ‘Nogle rigtig søde øjne’

Her er fem bud på en ny AaB-træner

FCK på plads i Sverige – kiggede på venstre back

Hev fat i Achouri: Vi kender jo Felix Beijmo

En genistreg af dimensioner, Neestrup!

Sky Sport: ‘PC’ vil hente Neestrup

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

I dialog med Brøndby

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!
Kære FC København: Hvad venter I på?

‘Hvad tror du selv? Ingen kommentarer!’

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

Brandvarme Makienok sænker OB

Så presset er din Superliga-klub

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Hyldes af Christian Eriksen

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske!

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

En umulig mission at holde på ham

Pønser på at hente Marcus Rashford

Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Det er forfærdeligt!’

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

FCN-stjerne: Vi kan 100 procent vinde mesterskabet

Han havde en decideret katastrofal dag på kontoret

Fredericia kan dufte Superligaen

Superliga-stjerne skal væk

FCM smider vitale point i Farum

Dansk drømmekamp i Norge

Flere overraskelser fra start til Superliga-brag

Kæmpetransfer? ‘Jeg forventer, han skifter’