Superligaens tophold, Brøndby IF, fortsætter.

Niels Frederiksens mandskab har indledt foråret med syv point i tre kampe, og dermed har holdet fortsat de imponerende takter fra efteråret. Søndag blev Lyngby knust med 4-0, og dermed holder man afstanden tl FCM.

FC Midtjylland viste derimod igen svagshedstegn, og det må bekymre Brian Priske, at man ikke spiller bedre på nuværende tidspunkt.

Her er, hvad vi lærte af Superligaens 16. runde.

Lyngby og Horsens rykker ud
Det vidste vi nok godt inden foråret, men både Lyngby og Horsens har haft en svær start på 2021. Godt nok vandt Lyngby i Odense, men efter et par lovende kampe tabte man 0-4 til topholdet Brøndby søndag. AC Horsens har indledt foråret med tre nederlag, og selv om man spillede fint mod FCM senest, er det kun point, der tæller lige nu.

Horsens har 11 point op til FCN, mens Lyngby har 10. Vi er nu halvvejs i Superligaen, og det er svært at se, hvordan de to mandskaber skal kunne hente 10-11 point på hold over sig, når man ikke engang har formået at hente 10 point alt i alt i de første 16 kampe. Lyngby har syv point, mens Horsens fortsat har seks.

Banerne er en fordel for forsvarsspillet
AGF har endnu til gode at lukke et mål ind i foråret, OB og Brøndby har bare lukket et enkelt ind hver i tre forårsrunder, og så har Vejle og Randers bare lukket to ind i tre kampe, mens FCK og SønderjyskE har lukket to ind i to kampe.

Runden har inden mandagskampen budt på to 0-0 kampe, og i det hele taget virker årstiden og banerne til at styrke defensiven. Hvor der i efteråret var 3,0 mål i snit pr. kamp, har der i foråret været 1,94. Altså rundt regnet et mål mindre pr. kamp.

Den nærliggende årsag er banerne. Superligaen er blevet indledt historisk tidligt, og det har banerne i Odense, Horsens, Haderslev og Vejle slet ikke været klar til. På de baner er det svært at sætte spillet, og det er muligvis også årsagen til, at der både i Vejle og Odense har været kamp uden scoringer.

FC Midtjylland viser bekymrende tendenser
De har hentet seks point i de første tre runder i foråret, så de har fået de point, de skal have, men måden, de point er kommet i hus på, er bekymrende for Brian Priskes tropper.

Man indledte foråret med et nederlag på 1-2 hjemme mod SønderjyskE, hvor FCM ikke formåede at skabe meget offensivt. Den efterfølgende uge var man en scoring i tillidstiden fra Awer Mabil fra at smide point i Randers, og senest formåede man blot at vinde 1-0 hjemme over Horsens.

Kampen mod Horsens udstillede FC Midtjyllands helt, helt store problem: De manglende offensive ideer. FCM's muligheder for at score mål afhænger af dødbolde og individuel klasse. Meget sjældent sættes noget sammen, der virker til at være godt gennemarbejdet på træningsbanen.

Det kan være, det kommer i løbet af foråret, men det er svært at skabe muligheder og mål, når bolden bliver rørt fem-seks gange af Pione Sisto, inden han afleverer til Evander, der gør det samme. Når den så er flyttet ud til Anders Dreyer, må den vendes igen, fordi spillet er så langsomt. Samtidig er der meget få dybe løb fra midtbanen, som ellers er en måde at nedbryde lavtstående forsvar. FCM's løsning – når man ikke scorer på dødbolde eller via en individuel aktion – er at slå et indlæg.

Og mod indlæg holdt Horsens faktisk meget godt stand, indtil Dion Cools scorede opgørets eneste mål. Du kan se den situation her og selv vurdere, om den bold er inde over stregen.