Denne artikel er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 2. september
Superliga-klubberne har handlet færdig for denne omgang, med mindre nogen finder en kontraktfri spiller eller to, de gerne vil hente ind.
Hvem der kom bedst og værst ud af transfervinduet har vi ingen anelse om endnu, men vi kan se en række handler, der ser ud til at forme deres klubbers skæbne i den kommende sæson.
Tipsbladet ser her nærmere på seks af de vigtigste handler, der fandt sted denne sommer i Superligaen.
Raphael Onyedika
Fra FC Midtjylland til Club Brugge
Det trækker stadig overskrifter, når FC Midtjylland og FC København sælger spillere for – især for hele det nordiske område – store beløb. Raphael Onyedika blev således handlet for ni millioner euro plus mulige bonusser, da han forlod Herning og FC Midtjylland og skiftede til Club Brugge. Det er ikke første gang, at FCM sælger en spiller i det økonomiske lag.
Det bliver heller ikke sidste gang, og det samme gælder for FC København. Det er en hylde, hvor ingen andre danske klubber naturligt har hjemme pt.
Sådanne salg løber stadig med de store overskrifter, men Superligaens duopol er ikke længere uvante med så store salg, hvilket understreger deres konkurrencedygtighed, der strækker langt udover landets grænser.
Og det ved europæiske interessenter nu.
At dansk fodbolds to førende hold plus FC Nordsjælland sælger nøglespillere og store talenter dyrt.
Mohamed Daramy
Fra Ajax til FC København
For et års tid siden blev Mohamed Daramy solgt under stor fanfare for 100 millioner kroner til Ajax.
Den hollandske storklub har normalt et godt øje for fremtidens stjerner og har placeret sig i den europæiske fødekæde som en naturlig forsyner til Premier League, La Liga og Bundesligaen.
Det har over tid givet en så velpolstreret pengekasse, at Ajax uden problemer finansielt kom igennem corona-krisen trods et gabende tomt Amsterdam Arena.
Der var penge nok til at blæse bejlerne Club Brugge ud af bassinet sidste sommer og købe Daramy. Selvfølgelig.
Det var et oplagt næste skridt for den talentfulde kantspiller.
Men i hollandsk presse og fodboldunivers blev der snakket om Ajax var blevet offer for ’the fear of missing out’ og prisen presset op af Club Brugges flittigt omtalte interesse.
At den unge dansker slet ikke var den frugt, som Ajax håbede at plukke.
Efter Erik ten Hags afgang til Manchester United tog Alfred Schreuder over som chef i Ajax og ville se Daramy an i sommerens opstart, men der gik ikke længe, før kantspilleren sad i et privatfly på vej hjem på en lejeaftale.
En lejeaftale uden købsoption vel at mærke, så hollænderne har sikret sig og signalerer stadig en tro på ham, men overordnet set er det ikke et plus i Superligaens karakterbog, når et ungt lovende rekordsalg vender hjem 12 måneder senere uforløst og på en lejeaftale.
Albert Grønbæk
Fra AGF til Bodø/Glimt
Der sker noget i nordisk fodbold disse år.
Hvis man anser Norge, Sverige og Danmark som et stort nordisk akvarium, hvor det af kulturelle årsager er et gensidigt oplagt rekrutteringsområde, så flyder der pengestrømme ind i dette rum, navnlig penge fra de europæiske turneringer.
Danmark har FCK, FCM og Silkeborg med i gruppespil, og Brøndby havde chancen.
Viborg var oppe mod overmagten mod West Ham, men Brøndby vil ærgre sig over, at de ikke brød seedningen og vandt over Basel.
De norske mestre Bodø/Glimt var blot en straffesparkskonkurrence fra at gå videre til Champions Leagues gruppespil.
De havnede i stedet i Europa Leagues gruppefase. Molde er at finde i Conference Leagues gruppefase.
Her er også Djurgården at finde, og Malmø nåede tilmed Europa Leagues gruppespil.
De syv hold trækker i runde lidt over 600 millioner kroner ind i det nordiske område, hvilket ændrer på transfermarkedets logik.
I tiden lige efter finanskrisen var det en stor lykke for danske hold, hvis de kunne sælge en profil til en blød belgisk klub for 500.000 euro.
Denne sommer har AGF sat transferrekord med salget af Albert Grønbæk til Bodø/Glimt for lige under 30 millioner kroner.
Finanskrisen er længe siden, men med millionerne fra diverse europæiske gruppespil er nye aktører pludselig attraktive salgsplatforme for danske klubber og spillere.
Bodø/Glimt har allerede været et glimrende springbræt for Kasper Junker og Philip Zinckernagel. Albert Grønbæk bliver den næste i den affyringsraket.
Conference League har øget chancen for at få flere nordiske hold med i de lukrative gruppespil, og det kan vise sig som det finansielle boost, de nordiske klubber i laget under FCK, FCM og Malmø har brug for.
Nicolai Vallys
Fra Silkeborg til Brøndby
Man skal ikke have surfet ret meget i de sociale mediers rendesten for at have samlet en vis blå-gul utilfredshed op.
Efter en mager sæsonstart, et bittert farvel til Europa og et transfervindue, der kom sent i gang for Brøndby, sluttede fodbolddirektør Carsten V. Jensen sommeren af med at præsentere Nicolai Vallys. Som et af Brøndbys største køb til dato.
Den 25-årige Vallys har imponeret i sidste sæson hos Silkeborg og skal nu være Brøndbys bindeled mellem angreb og midtbane. Men det er en case, der kaster flere spørgsmål af sig.
Hvis pengene var der hele tiden, hvorfor blev der så først handlet til sidst i vinduet?
Var det bare ham, som Brøndby VILLE have, og derfor med stor risiko måtte vente på Silkeborg fik afklaret den europæiske kampagne?
Og hvis ja.
Hvad nu hvis Silkeborg havde kvalificeret sig til Europa League var Brøndby så endt med at få en kurv i 11. time?
Det samme gælder spørgsmålet omkring angrebspositionen, hvor Ohi Omoijuanfo også først kom til efter Røde Stjernes europæiske kvalifikationskampe.
Var der andre muligheder tidligere i vinduet, der potentielt kunne have bidraget til en mere smertefri sæsonstart?
Andreas Cornelius
Fra Trabzonspor til FC København
I FCK's fanmiljø simrede det allerede efter den sidste kamp mod Trabzonspor, at Andreas Cornelius ville vende hjem til FCK. Derfor var det ikke overraskende, da den store angriber igen dukkede op i en hvid trøje.
Men det har alligevel været et transfervindue med overraskelser hos de danske mestre, der vil kunne ses i sæsonens syninger.
At træner Thorup mod transfervinduets afslutning og et smerteligt nederlag til FC Nordsjælland efterlyste lederskikkelser var noget ganske andet end tidligere tiders FCK, der havde som adelsmærke at være tidligt på plads i transfervinduet og helst op til den første træningsdag.
Og først tillod profilsalg, når den europæiske kvalifikation var afklaret.
Sådan gik det langt fra denne sommer. Andreas Cornelius er helt indlysende en kvalitetsspiller, men købet af ham åbnede også for salget af Pep Biel, der damper af til Olympiakos.
Biel og Cornelius er stilmæssigt på ingen måde et 1:1 bytte, så en vis taktisk ændring må forventes.
Det behøver ikke være kompliceret, og Cornelius’ anderledes markante fysiske aftryk på kampene kan tilmed hurtigt frigøre plads og rum til andre spillere, der har været låst med Biel som falsk 9’er. Men der er stadig rutiner, der nu skal implementeres.
Desuden skal Christian Sørensen køres ind som ny venstre back.
Syv runder inde i sæsonen, Champions League-kampe lige rundt om hjørnet og en afstand på syv point til FC Nordsjælland på førstepladsen.
Kristoffer Olsson
Fra Anderlecht til FC Midtjylland
Sommeren kan vise sig at blive der, hvor FC Midtjylland indledte et markant stilskifte.
Væk fra den fyrede Bo Henriksens vintage-FCM fysisk betonede fodbold til en mere international spillestil med Albert Capellas som træner.
Spanieren skal efter planen som minimum være i FC Midtjylland de næste tre år, og når han takker af, er der stor sandsynlighed for, at FCM har ændret sit spillemæssige udtryk signifikant.
Det signalerede FCM med tilgangen af Kristoffer Olsson som afløser for solgte Onyedika og ikke mindst som mand til den ekstra midtbaneposition, der er i Capellas' system.
Svenskeren er en anderledes boldbesiddende og offensivt orienteret central midtbanespiller, hvilket vil markere fødslen af et mere boldbesiddende og hurtigere spillende FCM.
Et stilskifte, der vil gøde FCM’s muligheder for at afsætte spillere til solide transfersummer samt europæiske skarphed på den længere bane.

– De har ikke en chance for at blive dansk mester

Så presset er din Superliga-klub

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko
Kære FC København: Hvad venter I på?

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea

‘Utilfreds’ Klopp i spil til kæmpe trænerjob

FC Midtjylland bekræfter hærværk

FCM-komet udgik med skade: Her er status

‘Jeg orker næsten ikke at stå og forklare her’

Snød han FCK? Buksa reagerer på omstridt situation

Krise! Det her er jo ikke acceptabelt, Neestrup!

FC Midtjylland tæver FCK og er tilbage i front

Slam! FCM-skurk var sin kongeløn værd i dag!

FCK-spiller blev pillet ud med bukserne nede

Matt O’Riley har lagt stor nedtur bag sig

Kommenterer rygtet