SAN SEBASTIÁN (Tipsbladet): De fleste Superliga-klubber spiller deres 19. ligakamp i denne weekend og har spillet et par pokalkampe i en sæson, der begyndte for syv måneder siden.
Til gengæld rammer FC København og FC Midtjylland deres betydende kamp nummer 37, når de mødes søndag aften i Parken, mindre end tre døgn efter de to topklubber spillede europæisk torsdag aften.
Det har været en intens sæson med et nyt ligaformat i Europa-turneringerne, der har erstattet de sædvanlige gruppespil, og hvor FC København havde en ekstremt hektisk start i sommer med udskiftninger i truppen og kampe undervejs med store udfald og lavt bundniveau, havde FC Midtjylland rædsomme resultater en stor del af oktober og november.
Spillet var også skidt i perioden, og da spillerne mødte ind i januar, var det til to nye assistenttrænere i stedet for Arne Sandstø og Niels Lodberg, mens formationen fra træningslejren i januar var en 4-3-3 i stedet for en 4-4-2, der havde været basis for FCM under Thomas Thomasberg i 2023 og 2024.

Europa League sluttede for FC Midtjylland torsdag aften i San Sebastián mod Real Sociedad, der vandt 5-2 i en særdeles fejlfyldt kamp af FC Midtjylland.
Den kamp var ingen i FC Midtjylland glade for, men på de større linjer er fodbolddirektør Peter Sand særdeles tilfreds med den udvikling, han har set på førsteholdet siden nytår, fortalte Sand i et interview med Tipsbladet undervejs på FCM’s tur til udekampen i Baskerlandet.
– Jeg er super tilfreds. Nogle gange vil omgivelserne gerne dramatisere det [fyringerne af Sandstø og Lodberg]. Vi så det mere som behov for at hæve og nå et endnu højere niveau med endnu mere kvalitet og inspiration i den daglige træning. Vi startede perfekt med en træningslejr, og vi har formået at hæve niveauet, siger Peter Sand til Tipsbladet.
FCM’s hidtidige U/19-trænerduo, Allan K. Jepsen og Morten ‘Duncan’ Rasmussen, blev First Team Coach og assistenttræner fra nytår, og det har fungeret godt, vurderer Peter Sand.
– Allan er god til at vise vejen med sin struktur. Og så er ‘Duncan’ som assistenttræner rigtig god på den individuelle udvikling og i relationen til spillerne. Hans meritter i det offensive taler for sig selv, siger Peter Sand.
Ikke tvivl om Thomasberg
De dårlige resultater i oktober og november fødte også i det små spørgsmålet om cheftræner Thomas Thomasbergs position.
Truppen var på papiret særdeles god, men spillet var i perioder dårligt og usammenhængende med et 1-5-nederlag til Brøndby i Herning som lavpunktet i resultaterne.
Og mens Peter Sand og FCM-ledelsen ikke 100 procent vil koble ændringerne i 2025 til den dårlige periode i efteråret, er det rimeligt at antage, at meget var til overvejelse i slutningen af 2024, for at 2025 skulle blive mere stabilt for FC Midtjylland.

– Det overordnede har hele tiden kredset om udtryk og spillestil. Vi ville være endnu mere markante, og så fandt vi ud af, hvad vi ville skrue på. Vi ville skrue på kvaliteten i træningen. Kunne vi også skrue på formationen? Der var mange ting i spil, og det har været positivt. Vi har mange dygtige spillere, og med gode input fra trænerteamet kunne vi justere lidt til. Jeg tror, ændringerne har virket meget større for omverdenen, end de egentlig har for spillertruppen, siger Peter Sand.
Og hvor to assistenttrænere røg ud og formationen blev ændret, var Thomas Thomasbergs job aldrig til debat, siger Peter Sand.
– Jeg sagde det også meget klart i efteråret. Vi har aldrig været i tvivl om Thomasberg. Det er jo rart, at vi har fået gode resultater siden, men det har ikke været afgørende. Vi var aldrig i tvivl om, at Thomasberg var den helt rigtige cheftræner for os, siger Peter Sand om perioden efter krisen, hvor FCM har vundet tre kampe af tre mulige i Superligaen og gik videre i Europa League ved at slå Ludogorets og spille uafgjort med Fenerbahce.
– Vi meldte med vilje klart ud omkring det. Det er jo bare at se på, hvad han har leveret, siden han kom hertil [i marts 2023]. Det har slet ikke været et tema, siger Peter Sand om perioden, hvor FCM også var tynget af at mangle skadede Darío Osorio, Aral Simsir og Franculino.
Læs om de 12 Superliga-klubbers spillerbudgetter her i Tipsbladets store gennemgang
At FC Midtjylland nu spiller 4-3-3 er primært på initiativ af cheftræneren og trænerteamet, fortæller Peter Sand, der så holdet spille formationen et par gange i efteråret.
– For mig er det jo altid vigtigt, at man arbejder på de rigtige niveauer. Og når jeg siger det, så er det set i lyset af, jamen det der er vigtigt i FC Midtjylland og ud fra den sportslige ledelse, at vi har et klart udtryk og en klar spillestil. Så er det op til trænerteamet at få det frem, siger Peter Sand.
– I forhold til formationen, om det hedder 4-4-2 eller 4-3-3, der er det klart, at når man ser tallene, er det en stor ændring. Når man ser på udtrykket og den spillestil og hele den måde, vi scouter på, så er der ikke de store forskelle, for vi ved godt, hvad det er for nogle spillere, vi går efter. Og så er det selvfølgelig op til trænerteamet at justere, siger Peter Sand.

– Noget af det, jeg har været overrasket over, efter jeg er kommet tilbage i fodboldverdenen, er, at der stadigvæk er meget snak om de der formationer. Fodbold i dag er jo meget mere dynamisk. Det låser billedet, for der kan være stor forskel på, hvor man står på banen defensivt og offensivt.
– Vi kredser meget mere om, at vi vil have det rigtige udtryk. Vi vil have den der rendyrkede spillestil. Der synes jeg, at vi også er kommet fint fra land og har haft mulighed for at måle os i de her internationale kampe, hvor vi så har spillet 4-3-3. Der har vi jo kunnet se, at vi viser det, vi gerne vil.
Vil holde FCK fast i skidt mønster
Søndag jagter FC Midtjylland oprejsning for en dårlig kamp i Spanien, hvor defensive fejl sagtens kunne have givet Real Sociedad flere end fem scoringer, det blev til med to mål i slutfasen, da FCM var en mand i undertal efter Dani Silvas røde kort.
Revanche har FC København også til gode, for københavnerne har haft det voldsomt svært med FC Midtjylland både de seneste sæsoner og helt tilbage til, at Matthew Benham købte klokken i 2014.
FC København-cheftræner Jacob Neestrup har ved flere lejligheder selv taget problemet og arbejdet med at kunne slå FC Midtjylland op, og den hovedpine må FCK’erne gerne holde fast i.

– Det er nok mere i FCK-lejren, der er bekymringer. Der kan opstå nogle specielle statistikker. Jeg håber, den statistik fortsætter her. Sidst vi var i Parken, vandt vi jo 2-0, siger Peter Sand.
– Statistikken lyver jo ikke. Over de seneste ti år har vi vundet mesterskabet fire gange, og FCK har vundet det fem gange. Og vi kan også se rivaliseringen internationalt, hvor FC København også spiller med.
FC Midtjylland har ud over de to assistenttrænere også hyret britiske Michael Brown som Head of Medical fra nytår af. Han var tidligere Head of Performance i San Jose Earthquakes i MLS og før det Bodø/Glimt i Eliteserien.
FC Midtjylland er a point med FC København før søndag aftens kamp i Parken.
Viaplays ekspertkommentatorer har sat et kombineret hold af spillere fra FC København og FC Midtjylland – se det her.

Derfor var Zorniger til OB-kamp

Derfor starter FC Midtjylland-stjerne ude mod FCK

Mange ændringer: Sådan starter FCK og FCM

AaB ydmyget: ‘Har italesat det hver eneste dag!’

FCN udnytter sønderjyders sløje defensiv

Mortensen når milepæl i AGF’s åbningsfest mod AaB

Sådan gik det, da Brøndby delte mod Vejle

FC København – FC Midtjylland

Don Ø: FCM er meget klogere end FCK

Bombe: Brøndby har 41-årig på mål mod Vejle

Sådan gik det, da AGF tævede AaB

Sådan gik det, da Nordsjælland slog Sønderjyske

– Det er nok mere i FCK-lejren, der er bekymringer

Købt dyrt – nu er han færdig i FC Barcelona

Her er opstillingerne til 14-kampene i Superligaen

Officielt: Nu får legenden chancen

Vejle Boldklub – Brøndby IF

Stor FCM-profil klarmeldt til brag mod FCK

Siet fra til AGF’s kamptrup

Her er de 12 spillerbudgetter i 1. Division

Brøndby-profil: ‘Han er et våben’

FC Nordsjælland – Sønderjyske

FCM-chef reagerer på FCK-melding: Har en pointe

Brøndby-problemer: Målmand er skadet

Danskere kan blive holdkammerat med De Bruyne

AGF – AaB

Dansker kørt væk i ambulance

FCK-boss: Har kostet stort tocifret millionbeløb

Mikael Uhre bomber videre i USA

Dagens Spilforslag: Grus i målmaskiner i München

Barcelona slår bundhold

Var Superliga-profil – i dag bomber han som amatør

Mikkel Damsgaard ustoppelig: ‘En magiker’

Superliga-veterans opråb: Godt med ældre spillere

Roser Brøndby-spiller: Jeg elsker hans intensitet

Disse Superliga-klubber er til salg

Nej, nej, nej! Dansker dropper i Chelsea-nedtur

Kæk Delaney: Neestrup kan gemmes i vasketøjskurv

Storroser Dorgu og sviner Højlund: Han er håbløs!

Jakob Michelsen ser FC Midtjylland-angriber an

Arsenal skuffede gevaldigt mod West Ham

‘Jeg vil bare blive verdens bedste målmand’

Kurs mod Europa-eventyr: Bo H. vandt igen!

‘Grimme billeder’: Skadet Noah Sahsah båret ud

Sean Klaibers hemmelighed? ‘Helt fantastisk’

United får uafgjort efter vildt drama

Hermansen kogte over af frustration: Et godt tegn

Stærk FCK-trup klar til kæmpe kamp

FCM forlænger med kæmpetalent

Skabte panik før dansk kæmpe-kamp

Lyngby-cheftræner utilfreds med exit

Hvide lamper: AGF har udsolgt i stadion-premiere

Dommer straffes for at bede Messi om autograf

Afsløring: Lang kontrakt til FCM-komet

Bizart: Angriber flået ud efter scoring