– Det er fedt, at folk taler om jeg skal købes fri

Artiklen er fra Tipsbladet fredag den 29. oktober

”Jeg ved ikke, hvad han laver i Randers, for at være helt ærlig. For han er helt vanvittigt god. Han er jo skolet i Afrika, men han … Nogle gange, når man ser de afrikanske spillere, er de ikke så godt teknisk skolet, men man skulle tro, han havde været i Barcelona eller et eller andet.”

Vito Hammershøy-Mistrati var fuld af beundring, da han efter Randers' 2-1-sejr over OB 17. oktober blev spurgt til holdkammeraten Stephen Odey.

Odey havde netop scoret sit sjette mål for Randers siden et skifte på transferdeadlinedag 31. august. Og hvis ikke Hammershøy-Mistratis ord pustede yderligere til den nigerianske forwards værdi, gjorde Odey selv sit til at booste hypen yderligere med sit mål nummer syv og otte i udekampen i Conference League mod tjekkiske Jablonec, som Randers fik point mod takket være Odeys sene udligning.

”Det var fedt i Tjekkiet. Vi har fået virkelig gode resultater på det seneste ud over kampen mod FC Midtjylland. Nede i Tjekkiet kunne alle jo se, at vi havde chancer nok i 1. halvleg til at have lukket kampen. Jeg havde været så ked af at tabe den kamp, det måtte ikke ske,” siger Stephen Odey, der i søndags var i startopstillingen på ny, da Randers slog rivalen AGF med 1-0.

”Det her er en af de bedste perioder i min karriere, det vil jeg ikke lægge skjul på.”Samme bydel som FCM-profil

Humøret i Randers FC er i top for tiden.

Som 23-årige Odey er inde på, er kampen mod FC Midtjylland 26. september eneste nylige Randers-nederlag, og på søndag får Randers muligheden for revanche mod et FCM-mandskab, der i årevis har domineret statistikkerne mod Superliga-rivalerne, men som har været decideret kryptonit for lige præcis Randers, der ikke har været i stand til at slå FCM i ligaen eller pokalturneringen siden 2012.

Stephen Odeys karriere skulle faktisk ikke have forløbet så meget anderledes, for at han havde optrådt i Danmark for netop FC Midtjylland i stedet for, at han blev den tredje nigerianer i Randers FC efter kantspilleren Tosin Kehinde og midtbaneoprydderen Vincent Onovo.

Stephen Odeys fodboldliv begynder i den nigerianske storby Lagos, og nærmere bestemt i bydelen Agege.

Agege ligger umiddelbart nord for lufthavnen og er en af de fattigste og største bydele i storbyen, hvor der ifølge de mere realistiske estimater bor over 20 millioner mennesker, mens regeringen anslår, at der bor omkring 15.

”Jeg er fra Agege, ligesom Sylvester Igboun er. Hans kone og børn var faktisk til kampen mod AGF, det var fedt. Sylvester er som en storebror for mig. Rilwan lærte jeg først at kende senere, Sylvester har jeg altid kendt,” siger Stephen Odey og fisker sin mobiltelefon frem, hvor han viser et billede fra kampen mod AGF dagen før, hvor han har fået taget et billede sammen med Sylvester Igbouns to børn.

”Hjemme i Nigeria vidste jeg, hvem Rilwan var. Vores hold spillede ofte mod FC Ebedei, fodboldakademiet ude fra Shagamu uden for Lagos. Jeg vidste også, at Paul Onuachu var derfra. Det er ikke sådan, at jeg kendte dem personligt, men hjemme i Nigeria vidste vi godt, hvem de var. Og så kendte jeg selvfølgelig Sylvester [Igboun] hjemme fra Agege, den bydel i Lagos, vi begge er fra.”

Odey gik i en skole drevet af Mountain of Fire and Miracles Ministries (MFM), der en pinsekirkelig kristen bevægelse, der spiller en stor rolle i Lagos. MFM har også et professionelt fodboldhold, men det var i skole-regi, at Stephen Odey fik sit gennembrud, hvilket ikke er usædvanligt i Nigeria.

”Man skal prøve at forstå, hvor stort skolefodbold er i Nigeria. Principals Cup er så stor en turnering. Vi spillede skolefodboldturnering i hele Lagos State. Mesterholdet og toeren i statsturneringen går så videre til en national turnering, hvor man møder etteren og toeren fra alle de andre stater,” siger Stephen Odey om det enorme land, hvor de omtrent 200 millioner indbyggere er delt ind i 36 forskellige stater.

”For unge spillere er det ligesom en Champions League. Det betyder virkelig meget,” siger Stephen Odey.

”Min mor og far syntes ikke, jeg skulle spille fodbold. De ville have, at jeg koncentrerede mig om skolen, så jeg kunne få en god uddannelse. De var bange for, at det ville gå ud over mit skolearbejde, at jeg spillede fodbold. Men de vidste godt, at jeg spillede, og at jeg elskede det. Mine forældre gav mig kun lov til at spille med i Principals Cup, fordi skoleinspektøren lovede dem, at jeg hver eneste morgen skulle ind på kontoret og skrive under på, at jeg var mødt op og passede mine timer. Det kunne min mor godt acceptere,” fortæller Stephen Odey.

”Jeg var anfører for holdet, og jeg scorede 18 mål undervejs. I finalen scorede jeg det eneste mål i kampen direkte på frispark. Jeg blev topscorer og MVP, hele molevitten. Det var helt vildt, og det var virkelig livsforandrende for mig. Jeg fik tilbuddet om at blive professionel umiddelbart efter de afgørende kampe,” siger den 23-årige nigerianske angriber.

”Skolen har også et professionelt hold. Skolen og stadion ligger lige ved siden af hinanden, så cheftræneren fra seniorholdet så mange af skoleholdets kampe. Han spurgte, om ikke jeg ville træne med, og i min første træning scorede jeg så fire mål. 'Har du overhovedet scoret fire mål i et træningspas ligesom ham der gymnasieeleven', spurgte træneren en af de voksne angribere. Min bror bad faktisk træneren om at lade være med at sammenligne mig med de andre, så jeg slap for, at de andre blev jaloux og sure på mig. Jeg var jo stadig en lille knægt på 16 år,” fortæller Stephen Odey.

En dreng blandt voksne
Odey nåede at score fem mål i næstbedste række i 2015 for MFM FC, og så kom der så meget fart på karrieren, at omverdenen begyndte at lægge mærke til den purunge fyr fra pinsekirkens klub.

”Modstanderne var jo på min fars størrelse i begyndelsen,” siger Stephen Odey og ler højt.

”Jeg var ærlig talt så bange i de første kampe, jeg troede, de ville skade mig, måske brække mit ben. De var så meget større. Men træneren troede på mig og indgydede mig selvtillid, og dommeren holdt nok også et ekstra øje med mig, fordi jeg var bare var en stor dreng. De beskyttede mig nok fra det værste. Selv var jeg helt ligeglad, da jeg først var kommet i gang. Jeg jagtede alle bolde og var klar på alle én-mod-én-situationer. Jeg blev sparket ned ret tit,” siger Stephen Odey og banker i bordet for at understrege, hvordan den oplevelse var.

”Mange syntes, at en lille knægt som mig var for lille til at spille i den bedste række, og jeg var ikke ret høj. Holdet hentede indtil flere tårnhøje angribere, men det endte alligevel med, at jeg var den bedste offensive spiller. Vi var tæt på at rykke ud, men vi klarede den via en sejr på sidste spilledag. Så satsede holdet på mig i sæsonen efter, og jeg scorede ti mål i de første ti runder,” siger den nuværende Randers-spiller.

MFM FC, der tidligere har vundet VM for kirkehold, viste sig at være gode i bedste række i Nigeria. Så gode, at man var involveret i en tæt mesterskabskamp i 2017, hvor man dog i slutfasen mistede Stephen Odey.

”Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan Zürich gik til. En lørdag morgen sagde min agent til mig, at jeg skulle til Europa samme aften, til Schweiz. Jeg var i camp, som vi altid var dagen før en ligakamp. Mine ting var derhjemme, men jeg kunne ikke nå at få dem. Så jeg kom til Zürich med min hoodie på og en taske med nogle få ting. Jeg havde ingen jakke, og det var allerede ved at være efterårskoldt. De købte en jakke til mig, fordi jeg havde det koldt,” siger Stephen Odey.

”Så fik jeg taget lægetjekket med en MRI og det hele. Men der var et problem, fordi min klub aldrig havde solgt en spiller før. Jeg havde skrevet under, men der manglede vist et internationalt certifikat eller sådan noget. Vi var over transferdeadline, det nigerianske forbund talte med schweizerne, og vi var nok en håndfuld nigerianske spillere, der ventede på, om vi kunne få dispensation eller ej. Og jeg var den eneste, der var så heldig, at jeg fik dispensationen, selvom det var flere dage efter deadlinen. Jeg var virkelig heldig, at jeg fik lov til at spille, ellers skulle jeg have ventet til januar,” fortæller Odey.

Uden jakke i Schweiz
Zürich betalte et par millioner for Stephen Odey, og de penge mere end tidoblede belgiske Genk to år senere i sommeren 2019.

Opholdet i Genk blev ingen stor succes med masser af tid på bænken og et trøstemål i Champions League-gruppespillet mod Liverpool som højdepunkt, og i sidste sæson kunne Stephen Odey som lejesvend i franske Amiens i Ligue 1 ikke rigtig finde den offensive melodi på et mandskab, der endte midt i rækken og scorede pauvre 34 mål i 38 spillerunder, hvoraf Odey scorede de seks.

Og det var faktisk tæt på, at Odey aldrig havde fået luft under vingerne i Europa, hvor han i meget bogstavelig forstand kom langt væk fra alt, han havde kendt.

”Det var ikke nemt at være alene for første gang, og så så langt hjemmefra, som jeg var i Schweiz. Jeg havde aldrig været eller boet alene, som jeg gjorde i Zürich, jeg havde været vant til altid at have folk omkring mig. Sproget var svært, og jeg kæmpede for at få dem til at forstå, hvad jeg sagde og mente. Om jeg så skulle stå og bruge Google Translate for at forklare mig, så gjorde jeg det,” siger Stephen Odey.

”Jeg skulle også lære at spise ordentligt. I starten spiste jeg alt mulig junkfood. Når jeg så havde fyldt mig, forstod jeg ikke, hvorfor alle de andre næste dag kunne blive ved med at løbe til træning, mens jeg selv var udmattet. Træneren spurgte mig, om jeg havde det godt, og hvordan tingene gik for mig. Jeg syntes selv, det var fint, jeg fik jo noget at spise. Men det var altså junkfood.”

”Jeg var jo alene. Hjemme i Nigeria kunne jeg godt finde ud af at tænde for blusset, men det var jo min mor, der havde fikset maden, og hun passede den også, mens jeg for rundt og lavede alt muligt andet. Så da jeg kom til Schweiz, vidste jeg jo ikke, hvordan jeg skulle lave mad,” husker den 23-årige Randers-spiller.

”Jeg forhørte mig rundt omkring, for der skulle ske noget. Jeg var så heldig, at jeg fandt en nigeriansk restaurant, hvor jeg kunne få noget mad, jeg kendte. Det vendte virkelig tingene på hovedet. Der var en kvinde, der tog mig til sig som en søn. Hun sørgede for, at jeg fik noget ordentligt at spise, og at jeg fik de rigtige ting med hjem. Og så ringede hun hjem til mig og tjekkede op på, at jeg nu også fik noget ordentligt, og at jeg fik lavet min aftensmad. Det var simpelthen så vigtigt.”

”Til træning var jeg ikke længere træt, og det bemærkede træneren og de andre spillere også. Jeg spiste ordentligt, jeg kom i seng i ordentlig tid, og det gjorde bare hele forskellen. Jeg havde krampe så ofte i begyndelsen, jeg fik småskader, og alle kunne pille bolden fra mig til træning. Det ændrede sig virkelig med den gode mad,” siger Stephen Odey.

Prøvetræningen i FC Midtjylland
Før skiftet til Zürich var Stephen Odey ret tæt på et skifte til FC Midtjylland.

Det var i foråret 2017, hvor Odey i slutningen af april og begyndelsen af maj var i FC Midtjylland, og 1. maj spillede Odey en testkamp med FC Midtjylland mod FC København.

”Sylvester Igboun anbefalede mig også at komme forbi til prøvetræningen dengang i FC Midtjylland. Han sagde, det var et godt sted at spille, bedre end at spille i den nigerianske liga,” siger Stephen Odey.

Få dage senere blev Odey sendt hjem til MFM FC, ifølge flere nigerianske medier fordi angriberen ikke havde fået lov til at prøvetræne i Danmark.

Det er dog ikke sådan, Stephen Odey husker forløbet.

”Jeg var i FC Midtjylland nogle måneder før, jeg kom til Zürich. Jeg fik en mulighed for at komme til en prøvetræning, efter jeg var blevet udtaget til Super Eagles' trup, og jeg var vist med i et par uger. Jeg spillede med i en træningskamp mod FC København, hvor jeg desværre ikke kom til nogen chancer. Men jeg skulle hjem til Nigeria for at få lavet et pas, jeg havde kun to ugers ophold her i Danmark. Så jeg tog hjem og fik lavet papirerne, så jeg kunne komme med Super Eagles til Paris, hvor vi skulle møde Togo og Korsika. Og så fik jeg muligheden for at komme direkte til Zürich uden en prøvetræning. Zürich var et godt hold, og det var en god mulighed for mig,” siger Stephen Odey.

”MFM ville også have mig tilbage, fordi de spillede med om førstepladsen i ligaen. De tabte et par kampe, mens jeg var væk, så de var virkelig opsatte på, at jeg skulle tilbage og hjælpe dem. MFM skulle møde topholdet Plateau United, som også endte med at blive mestre. Jeg kom tilbage, spillede dagen efter, og scorede to mål, så vi vandt,” siger Randers-angriberen om nogle vilde uger, da han var 19 år gammel.

Randers har imponeret
I stedet for i 2017 blev det så i 2021, Stephen Odey kom til Superligaen, og han havde gjort sin research på forhånd, selvom det gik hurtigt til sidst.

”Jeg har også fulgt med i Superligaen. Ikke sådan, at jeg har set alle kampe, men jeg har set FC Midtjyllands og FC Københavns kampe. Og jeg så også pokalfinalen i maj mellem Randers og SønderjyskE. Jeg kender Rilwan Hassan. Jeg var også til Randers' hjemmekamp mod Galatasaray,” siger Stephen Odey.

”Jeg så, hvordan Randers spillede, og det tiltalte mig. At de kunne holde på bolden og skabe gode chancer, selv mod en storklub som Galatasaray, det fortalte mig noget om, at det her kunne være en god klub for en angriber som mig. Det her virkede som en klub, hvor jeg kunne komme til chancer, få scoret nogle mål og dermed hjælpe holdet til at vinde kampe,” siger Randers-forwarden.

Og det har i den grad fungeret.

Direktør Søren Pedersen fortalte for nylig til TV2, at klubben undersøger muligheden for at få Odey fri af Genk, som Randers har aftalt en frikøbsklausul med, og interessen er den unge nigerianer glad for.

”Det er da fedt, at folk allerede taler om, at jeg skal købes fri. Det er noget helt andet, end hvis folk går og spørger sig selv om, hvorfor den og den spiller dog er i klubben. Det tyder da på, at jeg har gjort noget rigtigt, og det elsker jeg da at høre. Jeg er virkelig glad for at være her. Men selve spørgsmålet om min fremtid, det tager min agent sig af. Jeg fokuserer bare på at spille fodbold,” siger Stephen Odey, der kan mærke, at han er kommet til en velfungerende klub.

”Samtlige spillere og alle i staben her i klubben er fantastiske. Jeg har ikke før oplevet det være så stærkt. Alle er der for hinanden. Jeg har været steder, hvor nogen ikke ville have med andre i klubben at gøre. Her er alle sammen, på træningsbanen, i fitnesslokalet, ude til kamp. Alle giver sig for hinanden. Man er klar til at hjælpe, når en holdkammerat begår en fejl, fordi det er en ven. Man lader ikke nogen i stikken,” siger Stephen Odey, der ser frem til søndagens topkamp.

”Det er fedt at møde FC Midtjylland. Jeg er jo kommet for at spille i topkampe, så det passer helt perfekt. Jeg tror helt klart, vi har en masse i os, vi gerne vil vise.”

—-

STEPHEN ODEY OM

Forholdet til hjembyen

”Familien flyttede faktisk fra Agege allerede, før jeg kom til Europa. Det er ikke fordi, jeg tjente noget helt vildt som professionel i bedste række, men det var alligevel langt mere, end de fleste i Nigeria tjener. Så de flyttede af hensyn til sikkerheden.”

”Der var ofte gadeslagsmål, og area boys [gangstere] havde det med at røve folk og tage alt, de havde. De kunne også finde på at gøre skade på folk. Den slags har man jo ikke lyst til, at familien skal opleve. Agege kan være virkelig, virkelig farligt. Nogle gange kan man ikke gå udenfor en dør på grund af de area boys. De ville aldrig røre mig, jeg er én, hele bydelen er stolt af, en af Ageges egne. Men måske ved de ikke, hvem jeg er i familie med, eller måske kan de finde på at true dem. Det er ikke fedt, hverken for min familie eller for mig.”

”Jeg er altid tilbage der, når jeg har ferie. The love is real . De er oprigtige omkring at være stolte af mig, og jeg har et stærkt bånd til dem, jeg kender fra gamle dage.”

At spille landskampe for Nigeria i 2017

”Jeg var med vores B-landshold, dem som spiller hjemme i Nigeria, i en kamp mod Benin, og så var jeg også med det rigtige landshold i Frankrig til et par kampe mod Togo og Korsika.””At spille for Super Eagles var kæmpestort for mig, det var på alle måder en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har faktisk ikke gemt trøjerne, det er ikke min stil. Jeg gav også min første Randers-trøje væk, fordi jeg jo bare får en ny. Det er bare ikke noget, der fylder så meget, jeg har, og det skal forstås positivt, ikke noget behov for at være som andre. Men det at spille for Super Eagles, det glemmer jeg aldrig. Det vil altid ligge i hjertet hos mig. Vi er vel omkring 200 millioner mennesker i Nigeria, og jeg var en af de omkring 20 spillere, der blev udtaget. Det er jo fantastisk.”

Om sammenholdet mellem nigerianske fodboldspillere

”Når man så tager til Europa som fodboldspiller, er dem, der allerede er i Europa, klar til at hjælpe den nye mand. Vi tænkte på hinanden som brødre, fordi vi alle er fra Nigeria. Det falder helt naturligt, at man derfor hjælper hinanden. Og så var Rilwan [Hassan] og Paul [Onuachu] der også, da jeg var til prøvetræning i FC Midtjylland i 2017.”

Foto: Getty Images