Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen vil ikke ændre på karantæneramt profils spillestil

David Nielsen har ikke i sinde at forsøge at ændre på Nicolai Poulsens spillestil, selvom midtbaneprofilen får mange kort.

Ingen spillere har raget flere gule kort til sig i Superligaen i denne sæson end Nicolai Poulsen, men David Nielsen har ikke i sinde at forsøge at ændre på midtbaneprofilen. Det siger AGF-cheftræneren til Århus Stiftstidende.

Nicolai Poulsen har fået hele 14 gule kort for AGF i denne sæson, og det er klart flest i Superligaen. Og med de mange kort følger også karantæner som eksempelvis til weekendens kamp mod AaB, hvor cheftræner David Nielsen må se bort fra midtbanekrigeren.

Læs også:Klublegende er blevet assistent i AaB: Skal få humør ind i truppen

Til trods for det vil AGF-chefen altså ikke ændre på Poulsens spillestil. 

- Jeg kommer ikke til at tale med Nicolai om det. Andre folk kan gå op i hvor mange gule kort han har fået og lave statistikker over det. Men det er ikke dét, der er vigtigt. Det vigtige for os er hvordan spilleren er.

Læs også:Ung Randers-angriber er færdig for sæsonen

- Nicolai fik også mange gule kort i Randers så det glæder mig, at han også får mange gule kort her. Det viser bare, at han tør at være sig selv i AGF, hvilket har været et problem for andre spillere, klubben har hentet i de seneste 20 år, siger David Nielsen til Århus Stiftstidende.

Nicolai Poulsen kom til AGF fra Randers FC i sommer, og også hos kronjyderne var han kendt for sin spillestil. I sidste sæson noterede han sig således for 13 gule kort på 32 kampe – en ”rekord”, han allerede har slået i denne sæson.  

Læs også:Bo Henriksen havde Horsens-spillere på hjemmebesøg: Meget utraditionelt

Læs også:SIF-boss: Kan klare mere end én sæson i 1. division

Læs også:Esbjerg kan rykke ned søndag: Vi må ikke dumme os tidligt