Fredag kom det frem, at Peter 'PC' Christiansen rykker videre til FC København, hvor han bliver sportsdirektør senest til april. Derfor er AGF nu på jagt efter en ny sportschef til klubben, og her regner cheftræner David Nielsen med, at han bliver en del af dén proces.
Det fortæller han i et interview med TV3 Sport forud for Aarhus-klubbens opgør mod FC Nordsjælland.
Læs også:Åreladning i AGF: PC er den tredje chef der forlader klubben på kort tid
- Jeg tror, at jeg nok også bliver involveret i det. Men jeg bruger ikke min tid lige nu på, hvem der kunne være sportschef i AGF. Jeg bruger min tid på det, som jeg har gjort hele tiden - og det er at sørge for, at vi kan spille god fodbold, lyder det fra David Nielsen.
Han peger desuden på, at han har haft det fantastisk med Peter Christiansen, og at han ønsker ham det bedste i fremtiden. Hullet efter 'PC' er dog også klart for AGF-træneren, hvordan situationen er i klubben nu.
Læs også:William Kvist forstår godt de knuste AGF-hjerter
- Det kommer til at betyde, at der er en masse ting oppe på sportschefens bord, som Jacob Nielsen skal tage sig af nu. Det er ikke noget, som vi bruger så meget tid på. Vi er i den sidste indspurt nu her i Superligaen, og alle linjerne er sat, siger han og fortsætter:
- Det er klart, at der skal forberedes nogle ting mod transfervinduet, men vi skal koncentrere os om at spille fodbold nu og få sæsonen færdig på bedstmulig vis, lyder det fra David Nielsen.
I alt nåede David Nielsen og Peter Christiansen at have et samarbejde i AGF i omkring 3,5 år.
Læs også:Jess Thorup blev hyret før sportschef: Slet ikke noget problem
Læs også:AGF-bossens vilde skifte: En af klubbens bedste forsvinder
Læs også:18 navne håber at give AGF endnu en dårlig nyhed