Sammen med sit nye Lyngby-hold bliver David Nielsen kastet for løverne i den første kamp, efter at han tiltrådte i starten af ugen.
En tur til Parken for at møde FC København er på menuen for Lyngby søndag eftermiddag, i det der bliver David Nielsen første kamp i spidsen for holdet efter fyringen af Magne Hoseth.
Hvor en udebanekamp mod FCK blandt de fleste superligahold takseres som en af de allersværeste, ser David Nielsen missionen som noget nær optimal.
– Det kunne ikke være federe, end at det er en kamp mod FCK i Parken, der venter os, siger den nye Lyngby-træner.
Lyngby har tabt de tre første superligakampe i foråret og har et enkelt point ned til Vejle under nedrykningsstregen. FCK er en del af guldkampen og ligger på tredjepladsen i den tætte topkamp.
David Nielsen understreger, at det ikke kun er slutfacit på måltavlen i Parken, der vil definere starten på hans anden omgang som Lyngby-træner.
– Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at det ikke vil være en succes for os at få bare et point mod FCK. Men vores præstation er også vigtig for mig, siger David Nielsen, der i hans første periode som træner i Lyngby vandt bronzemedaljer med klubben i 2017.
– For vores vedkommende handler det om at gå ud og få sat det første lille pejlemærke af, hvor vi står henne nu, efter de ting der er sket i klubben.
I den seneste kamp kollapsede Lyngby mod bundproppen Hvidovre, der scorede fire mål i anden halvleg og vandt med 4-2, efter Lyngby ellers var på sejrskurs med en 2-0-føring ved pausen.
Her var det de to assistenttrænere, Mikkel Beckmann og Mads Kristensen, der dirigerede fra sidelinjen, fordi Magne Hoseth i ugen op til kampen blev fyret som cheftræner efter bare to kampe.
Det smertefulde nederlag til Hvidovre har efterladt Lyngby et point fra nedrykningsstregen, men for David Nielsen er det ikke et chok, at holdet viste svaghed i en periode med stormvejr omkring klubben.
– Det betyder noget for en gruppe spillere, med de ting der er sket i Lyngby, så det er helt naturligt. Der er truffet en stor beslutning, som et trænerskifte er, og så det er ikke helt overraskende, at der er nogle ting, der ikke går lige efter planen.
– Jeg har aldrig været bange for at spille kampe med Lyngby, uanset om vi har været undertippede eller favoritter. Det kommer jeg heller ikke til at være nu, siger David Nielsen.
Lyngbys opgør mod FCK i Parken sparkes i gang søndag klokken 16.
/ritzau/

Så presset er din Superliga-klub

‘Det er forfærdeligt!’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller
Kære FC København: Hvad venter I på?

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!