AGF kom for få dage siden med klubbens målsætning for de kommende fem sæsoner, hvor det blandt andet handler om, at man skal vinde pokalturneringen én gang og komme med i et europæisk gruppespil.
Det er noget, som klubbens cheftræner David Nielsen hilser velkommen. Det fortæller han i et interview med Århus Stiftstidende.
Læs også:Vejle må undvære coronaramt albaner mod AGF
Her peger han på, at han godt kan huske, hvordan der blev grinet af de seneste planer, som Aarhus-klubben havde lagt om at få medaljer. Det lykkedes som bekendt i sidste sæson med bronzemedaljerne, som var de første siden 1997.
- Men det vigtigste er, at vi sætter nogle ambitiøse planer. Det er typisk dansk, hvis man mener, vi ikke skal være ambitiøse nu, siger AGF-cheftræneren og fortsætter:
Læs også:Sæson-spilforslag til Superligaen: Fischer, Wilczek og AGF i problemer?
- Hvornår ellers på baggrund af den sæson, vi har haft og på baggrund af hvor klubben er i det hele tager? Hvis vi ikke har ambitioner kan vi jo lige så godt stoppe, lyder det fra David Nielsen.
I den seneste målsætning fra AGF er der også nævnt, at man skal vinde medaljer to gange.
AGF møder Vejle i deres første kamp i den nye Superliga-sæson, som bliver spillet på mandag.
Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:Her er programmet for Superligaen: FCK og Brøndby i tidligt møde
Læs også:Horsens, Wilczek og Sisto: Det glæder vi os til i Superligaen