Der kan igen komme tilskuere til kampe i Superligaen, men med et niveau på højest 500, som er inklusiv medarbejdere, spillere og stab, så er der maksimalt 300 billetter til fans og samarbejdspartnere, når AGF skal møde FC Nordsjælland på hjemmebane på onsdag.
Derfor fortsætter aarhusianerne med at lave deres tiltag 'Fælles Fodbold', hvor tilskuerne virtuelt kunne være med til kampen og komme på forskellige storskærme. Det er noget, som AGF-cheftræner er tilhænger af.
Læs også:Avis: Ingen udebanefans i Superligaen og NordicBet Ligaen
Det gør han klart i et interview på AGF's officielle hjemmeside.
- Det var fantastisk at mærke elektriciteten igen ved de to første kampe, og jeg synes, at vi har formået i klubben og i byen som helhed, at skabe en god ramme, hvor vi får en fremragende støtte og det betyder meget for os og spillerne, at vi kan mærke byen og fansene - også når de ikke må være med på Ceres Park, siger David Nielsen.
Læs også:AGF'er efter pokalexit: Må tage revanche mod Brøndby
AGF er desuden med i mesterskabsspillet for første gang siden det blev indført. Her lægger de ud på tredjepladsen med ni point op til FC København på andenpladsen, mens de har fem point ned til Brøndby på fjerdepladsen.
Forinden kampen mod FC Nordsjælland skal AGF en tur til Brøndby på søndag.
Læs også:Tidligere AGF-træner fyret efter opslag på sociale medier
Læs også:Tidligere AGF-træner nægter at være racist efter fyring
Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Troels Bech Esbjergs redningsmand?