Det er aldrig sjovt at være skadet, og det er det specielt ikke, når man lige har fået sin førsteholdsdebut og tilmed kunne have udsigt til mere spilletid.
Men sådan har det været i efteråret for stopper Filip Panjeskovic fra Lyngby Boldklub. Forsvarsspilleren har siddet ude i noget tid med en knæskade, men nu er der godt nyt, fortæller han til Frederiksborg Amts Avis.
Panjeskovic fik sin debut i juli, hvor han spillede fra start i opgøret mod SønderjyskE. Debuten var lovende, men i efteråret blev U-landsholdsspilleren så ramt af en knæskade.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Den holder ham stadig ude, og han er endnu ikke på træningsbanen, men det nærmer sig for forsvarsspilleren, der lige er fyldt 18 år.
- Det er hårdt arbejde. Fysikken skal tilbage, og jeg arbejder hver dag for at blive stærkere, siger Panjeskovic til Frederiksborg Amts Avis og forklarer:
- Jeg håber, at jeg snart kan begynde at træne med de andre igen.
Læs også:Sammenligner Victor Jensens situation i Ajax med Krohn-Dehlis
Han bliver af gode grunde ikke klar til de første kampe i foråret - han skal først tilbage på træningsbanen og tilbage i holdtræning, inden han kan begynde at være i spil til minutter på førsteholdet. Superligaen indledes allerede i næste uge, hvor Lyngby Boldklub møder OB på udebane onsdag.
Panjeskovic har spillet for det danske U16-, U17- og U18-landshold. Han har to førsteholdskampe, da han også spillede en pokalkamp i efteråret.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Læs også:Brøndby henter ombejlet stortalent for snuden af FC København
Læs også:Rigmænd indtager Superligaen: Så meget er de værd