Danny Amankwaa krydser fingre: Håber på kontrakt i Hobro
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Danny Amankwaa krydser fingre: Håber på kontrakt i Hobro

Danny Amankwaa scorede tirsdag to mål for Hobros reserver. Han håber, at han bliver tilbudt en aftale hos Superliga-nedrykkerne.

Danny Amankwaa er fortsat på jagt efter en ny klub, og jagten har nu bragt ham til Hobro IK. Han håber, at det bliver sidste stop. Det fastslår den tidligere FC København-spiller over for Nordjyske.

Den 26-årige offensivspiller har været klubløs hele 2020, efter han forlod SønderjyskE ved årsskiftet, og i årets løb har han trænet med i både Randers FC og AC Horsens. Begge steder blev tomlen vendt ned til Amankwaa.

Læs også:Tidligere Hobro-profil tager til Norge

Nu er han landet i Himmerland og Hobro IK, der aktuelt huserer i 1. division.

- Jeg kunne godt se mig selv spille for Hobro i 1. division, for det er på tide, jeg kommer i gang igen og får spillet nogle kampe. Jeg tror, Hobro er et meget godt sted for offensive spillere, der måske er gået lidt i stå, siger Danny Amankwaa til Nordjyske.

Læs også:Hobro-profil forventer exit: Om tre måneder kan jeg frit forhandle med andre

Danny Amankwaa var tirsdag i aktion for Hobros reserver mod AaB, og her viste offensivspilleren sig fornemt frem med to scoringer i det målrige opgør, som endte med en 6-3-sejr til AaB.

Offensivspilleren har været med til at vinde tre danske mesterskaber og fire pokaltitler.

Læs også:Klubløs Amankwaa scorede to gange for Hobros reserver

Læs også:Superligaens tag-selv-bord: Mange spændende spillere er gratis

Læs også:Danny Amankwaa får ikke kontrakt i AC Horsens