PORTUGAL (Tipsbladet): Der var store forventninger til Jacob Rasmussen, da Brøndby hentede ham i sommer, og man skal da lige love for, at han har levet op til disse.
Nærmest fra det øjeblik han spillede sig ind i Jesper Sørensens startopstilling, har han været en sikker skanse som den venstre stopper i tremandsbagkæden. Hans lederegenskaber og sikre pasningsfod har givet Brøndby noget ekstra, og han har afgjort spillet en rolle i den guldjagt, som Brøndby sætter ind dette forår.
Det er da altid dejligt med lidt ros fra de såkaldte eksperter.
Jacob RasmussenBrøndby IF
Jacob Rasmussens gode start i Brøndby fik sågar Viaplay-ekspert og tidligere Superliga-stopper Kenneth Emil Petersen til at sammenligne ham med Virgil van Dijk i forhold til hans indflydelse på holdet tidligere på sæsonen. Det er noget af en ros, og da Tipsbladet torsdag eftermiddag sidder overfor Jacob Rasmussen og netop præsenterer ham for 'KEP's udtalelse, bryder den 26-årige stopper ud i grin, før han svarer.
– Det var da sødt af ham! Ja… sådan som spillertyper er det ikke fordi, vi minder så meget om hinanden, men det er da altid dejligt med lidt ros fra de såkaldte eksperter.
Jacob Rasmussen er beskeden, når han skal evaluere sin første halvsæson i Brøndby. For selv om det har været godt, så er der stadig masser af udviklingspotentiale.
– Jeg havde lidt gået og håbet på, at jeg ville få en masse spilletid og komme ind og gøre en forskel. Men jeg er også rimelig ærlig omkring min egen indsats. Det har været fint, men der er også stadig en del opadtil, som kan gøres bedre.
Han er som sådan ikke overrasket over snakken omkring hans indflydelse. Han påpeger, at han selv havde håbet og regnet med at gøre en forskel.
Det krævede lige en lille tænkepause, da Jacob Rasmussen skulle sætte navn på sine forsvarsidoler. Foto: Malte Dunk.
Agger havde en fed måde at spille på
Der er ingen tvivl om, at der nok er en del, som ser op til Virgil van Dijk takket være hollænderens dominerende forsvarsspil i mange år efterhånden. Men hvilke forsvarsidoler har Jacob Rasmussen? Her udvælger han tre spillere, hvor den ene nok skal sikre ham gode pluspoint i Brøndby-miljøet.
– Som lille har jeg altid været Liverpool-fan, og derfor ligger det også lige til – i mit tilfælde – venstrebenet. Jeg synes altid, at Daniel Agger har været for mig en spiller på en eller anden måde at se op til. Til at starte med startede det mest med, at vi begge er venstrebenet og spillede samme position. Han har gjort det ekstremt godt og haft en utrolig flot karriere, og så havde han en fed måde at spille på, siger Jacob Rasmussen efter en længere tænkepause, men så er han også snakket varm:
Daniel Agger her som anfører for det danske landshold. Foto: Imago.
– Jan Vertonghen har jeg altid rigtig godt kunnet lide. Især da han spillede i Tottenham, var han en rigtig lækker spiller at kigge på, og noget som jeg tog hatten af for og virkelig prøvede at kopiere. At det så ikke altid gik efter planen, er jo som det er, men det er nok to af de spillere, som jeg har syntes har spillet den rolle, som jeg også godt kunne tænke mig at prøve at spille.
– (Giorgio, red.) Chiellini oveni, men det er en lidt anden måde, han spiller den på. Det er mere det der med at sætte en ære i at forsvare og give sit liv inde på banen. Det respekterer jeg utrolig meget, lyder det med sikkerhed i stemmen fra Brøndbys forsvarsstjerne.
Med tanke på hans skarpe sans til at se en aflevering fremad banen, kan man godt se, at han har søgt inspiration hos i hvert fald Agger og Vertonghen.
Han har dog aldrig talt med Daniel Agger før, men mon ikke det kan ændre sig, hvis han en dag vil søge et enkelt råd eller to hos sit forsvarsidol.

Her er fem bud på en ny AaB-træner

Brandvarme Makienok sænker OB

Birk overrasker med flere ændringer

Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Så presset er din Superliga-klub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade

Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for
Kære FC København: Hvad venter I på?

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr