Stort interview: Er ikke nervøs - det bliver godt!

På denne tirsdag er det kun godt tre uger siden, at badedyrene fløj rundt i Parken, og FC København kunne kalde sig dansk mester for 15. gang i klubbens historie. Siden da har mestrene holdt ferie, mens vejret fastholdt badedyrsstemningen lige indtil for et par dage siden, hvor skyer slukkede for solen, og skybrud blev varslet over det tørre, danske land.

Så på den måde er det meget passende, at ferien nu er forbi for de professionelle fodboldspillere i Superligaen, mens de fleste andre håber på fortsat sol og sommer i den kommende måned. Og samtidig kunne man også sagtens forestille sig, at det overskyede og blæsende vejr passede meget godt til Andreas Cornelius' sindsstemning.

For det er langt fra gået, som angriberen og klubben håbede, da man på sidste års sidste officielle sommerdag den 31. august købte ham hjem fra tyrkiske Trabzonspor i en rekordtransfer for Superligaen på efter sigende 45 millioner kroner og med en dertilhørende rekordløn til den nu 30-årige angriber.

Det handlede selvfølgelig om masser af mål, men de udeblev fuldstændig. Godt nok tabte FCK ikke nogen af de 11 Superliga-kampe, som Cornelius deltog i, men angriberen fik ikke scoret en eneste gang og blev kun noteret for et par mål i en pokalkamp oppe i Thisted på det, der engang hed Lerpytter Stadion. Og det var jo ikke lige det, der var meningen med den store satsning.

Men efter at have spillet alle kampe for Trabzonspor i sæsonstarten, herunder i Champions League-kvalifikationen mod netop FCK (syv i alt med tre mål og en assist til følge) og de første par stykker for FCK blev Andreas Cornelius ramt af skader på striber undervejs i sæsonen. Han nåede dog tilbage i flere omgange og var også med til at køre mesterskabet i hus, og nu er han lige så fuld af optimisme, som han jo egentlig altid er.

En ny sæson står for døren, den seneste muskelskade ligger mere end en par måneder tilbage, og kroppen har det godt efter den tidlige ferie.

For som altid føles det lettere surrealistisk at se Superliga-spillerne tilbage i træning, mens resten af Danmark venter utålmodigt på sommeren, og sådan kan det også sagtens føles for spillerne selv. Men så længe ferien har været god, betyder det jo ikke så meget, hvornår den ligger, og i øvrigt havde den skadesplagede Cornelius også fået et træningsprogram med sig ud i friheden, selv om det ikke kunne lade sig gøre at gennemføre fuldt ud hele tiden. For der skulle også tages hensyn til de vilde dyr på savannen.

- Jeg fik et meget detaljeret og gennemarbejdet program med mig, og det kan jeg godt mærke nu. Der var virkelig tænkt over detaljen, og de har også fulgt op på mig undervejs, for de vil jo gerne have, at jeg kommer tilbage i god form.”

- Jeg har både været lidt hjemme og lidt ude at rejse. Jeg var faktisk på en helt fantastisk ferie i Tanzania med noget safari, så der var det lidt svært at løbe ude i bushen. Det kunne jeg ikke rigtig få lov til, ellers så skulle jeg i hvert fald løbe hurtigt, og der var heller ikke noget gym. Men vi fik det tilpasset, så der var lidt inden og lidt efter, så det var helt super.

Hvordan er følelsen efter den første træning i dag? Føler du, at du er back in business?
”Ja, følelsen er rigtig god. Vi har jo kun trænet i dag, men jeg har en fin følelse. Jeg er kommet tilbage med den rigtige vægt og den rigtige fedtprocent, og det plejer jeg sådan set også at gøre, så det er ikke noget på den måde. Men nu ser jeg frem til en rigtig opstart.”

”Da jeg kom tilbage her sidste år, kom jeg jo efter, at der var spillet syv kampe af Superligaen, og jeg havde ikke haft en klassisk opstart med Trabzonspor, fordi jeg var med landsholdet. Der var jo fire kampe i Nations League midt i ferien, så det var en lidt kaotisk opstart og periode.”

”Nu får jeg en klassisk opstart. Først en ferie efter sæsonafslutningen og så en lang opstart, og så tror jeg på, at det er noget af det, der kommer til at hjælpe.”

Da du måtte udgå kort efter indskiftningen i Aarhus mod AGF i 26. spillerunde, blev der snakket om, at det var sæsonafsluttende. Men det var det ikke. Du nåede at komme tilbage efter fem uger og få indhop i de sidste 20 minutter af de sidste par kampe mod Viborg og Randers. Hvor vigtigt var det for dig?
”Det var vigtigt på alle mulige måder, for mesterskabet var jo ikke sikret. Det var først i den allersidste kamp mod Randers, men ovre i Viborg var der jo masser på spil, og det var vigtigt at få mig klar, fordi jeg jo kan bidrage på den ene eller den anden måde med et kortere eller længere indhop. Der var brug for alle kræfter til den kamp, så det var vigtigt at få mig tilbage, og det var også fedt for mig at nå tilbage og være en del af at køre det hjem.”

Og nu står en ny sæson allerede for døren. Mesterskabet er jo et givet krav her i klubben, men hvad er dine forventninger ellers til den kommende sæson?
”Det er helt klart vores mål at gå i Champions League igen, og det er det, vi arbejder på. For sådan en som mig, der har prøvet at vinde det hele her, så er det måske min største motivation og drivkraft at komme i Champions League så mange gange som muligt og spille de kampe.”

Hvad med dine egne mål. Er du en type, der har skrevet et måltal på et stykke papir, eller hvordan griber du det an?
”Jeg taget det meget afslappet med antal mål og den slags. Jeg ved, at hvis jeg holder mig skadesfri og fit, så kommer jeg ind i en rytme, hvor jeg kommer til at score en masse mål, og jeg ved, at jeg har potentialet til både at blive topscorer og score en masse mål.”

”Hvor mange det bliver, det ved jeg ikke, for der er mange faktorer der spiller ind. Så jeg har aldrig haft en målsætning om et antal af mål på den måde, men jeg er sikker på, at jeg kommer til at lave mange, hvis jeg holder mig skadesfri.”

Hvor irriterende er det for dig, at du kun har fået scoret i Thisted? Du har ikke har scoret i Parken endnu?
”Det er jo bare et resultat og en konsekvens af det dårlige forløb, jeg har haft med de utallige skader. Jeg er aldrig rigtig kommet ind i en rytme eller en form. Det er bare det, jeg ligesom skal have styr på.”

Men jeg tænker jo, at da du skrev under med FCK sidste år, så må du vel have haft billeder i dit hoved à la pokalfinalen mod Brøndby i 2017, hvor du scorede et par gange i din næstsidste kamp før skiftet til Atalanta?
”Jo jo, men jeg er også godt klar over, at der ikke er noget, der kommer af sig selv, og hvis tingene ikke går ens vej af den ene eller den anden grund, så går jeg ikke i panik over noget eller stresser over det. Jeg har fire år tilbage af min kontrakt, og jeg ved, at de nok skal få en masse ud af mig herinde, og jeg også selv vil få en masse ud af det.”

”Jeg ved, hvad jeg kan, så jeg er ikke nervøs for, at det ikke bliver godt på trods af et besværligt år til at starte på.”

Så når I starter sæsonen ude mod Lyngby om fire uger, så står du skarp og klar oppe på toppen?
”Ja, min plan, og det jeg arbejder efter, det er, at jeg skal stå i topform og være klar til 90 minutter og gerne kunne gøre det weekend efter weekend.”

Når jeg gik sidste sæson igennem, så talte jeg fem forskellige skadespauser undervejs. Har det været den samme læg, der har drillet hele vejen igennem?
”Nej, det har været forskellige ting, og der har også været nogle gange, hvor jeg har været ude og så er blevet skadet i genoptræningen. Jeg tror, jeg nåede op på syv muskelskader sidste år, og det var forskellige steder, baglår og læg i begge sider. Så der er ikke noget klart mønster, andet end at det rammer på bagsiden.”

”Jeg tror egentlig bare, at det handler om at få en god rytme og få trænet sig stærk nok til at kunne klare kampene og træningen, så der ikke bliver for meget dosering. Jeg skal egentlig bare op på et niveau, hvor jeg både kan træne og spille kamp uden at blive doseret. Så tror jeg på, at det er det, der skal til. Og nu har jeg tiden til det. Der er ikke noget stress på med kampe.”

”Problemet, eller hvad man nu vil kalde det, man kan jo se det både positivt og negativt, det er, at så snart jeg er klar, kan jeg gå ind og gøre en forskel, så jeg bliver smidt på banen. Så vi har hele tiden prøvet at dosere mig og balancere det hele, så jeg kan komme ind og hjælpe holdet i kampene, for det er jo det, der er vigtigt for holdet.”

”Men det havde jo nok været bedst for mig, hvis jeg havde kunnet bygge det mere stille og roligt op, og så er det altid en balancegang. Hvad er bedst for holdet?”

”I virkeligheden så er holdet jo vigtigere end spilleren, og så kan man altid vurdere, om det er bedst for holdet, at spilleren får den tid og ro, men der er kamp hver weekend, og man kan også sælge nogle kampe for billigt, hvis man er for langsigtet. Det er virkelig en svær balancegang.”

”Og så vil jeg gerne lige pointere, at det her ikke på nogen måde er en kritik af klubben eller lægestaben eller noget. Jeg siger ikke, at der bliver taget forkerte beslutninger, så jeg kommer for tidligt i kamp. Slet ikke. For det er jo også mig selv, der presser på for at komme ind at spille.”

Du har vel også følt, at du kunne gøre det?
”Ja, selvfølgelig har jeg tænkt, at jeg kunne, men risikoen for en ny skade bliver jo større, når man ikke har været gennem et godt træningsforløb, inden man går ind i kampsituationer. Og så har det også været tydeligt for enhver, at jeg kan gøre en forskel, når jeg kommer ind, så det er også svært at holde mig ude.”

Jeg tænker også, at det er en skidt kombination, når man både er en stor fyr og samtidig er eksplosiv i spillet?
”Ja, så er man jo disponeret for muskelskader. Det er meget simpelt, sådan er det bare, og derfor skal man træne sig op og være stærk nok til, at man kan håndtere alle sine kræfter, uden at man river sine muskler i stykker.”

Jeg kan huske, at Ryan Giggs tilbage i tiden også døjede meget med muskelskader, men så begyndte han at dyrke yoga, og det hjalp?
”Ja, vi har også prøvet en masse forskellige ting, og vi gør en masse ting. Det bliver ikke for alternativt, men der er selvfølgelig masser af ting, man kan gøre, og det gør vi også. Vi prøver at finde ud af, hvad der virker for mig.”

”Men det primære, og det, der nok har manglet tidligere, har været det der med at komme i så god form, at man kan klare både at spille kampe og træne hele tiden, så man ikke bliver doseret for meget og kommer ned og nærmest bliver understimuleret. Ja, nu bliver det lidt teknisk.”

Det gør ikke noget, for der er jo mange, der gerne vil vide, hvad der er sket, og der opstår mange rygter. Jeg læste eller hørte for eksempel, at du også skulle være blevet doseret meget i Trabzonspor eller hvad?
”Det var lidt noget andet, for når man først er kommet op på et niveau, hvor man spiller 90 minutter hver weekend og også har midtugekampe, så når man et punkt, hvor der ikke er så meget træning. Men det bliver for lidt, hvis man er i en periode, hvor man ikke kan spille 90 minutter, hvor man kun kan komme ind og få nogle indhop, men samtidig heller ikke kan træne fuldt ud.”

”Men hvis jeg spiller fuld tid og spiller kampe hver weekend, så kan man begyndte at dosere lidt i træningen, men det er ikke det, jeg har brug for nu eller sidste år. Det har jeg ikke spillet nok til.”

Hvad så når du går ud til træning i dag? Sidder der en lille bekymring i baghovedet eller tænker du bare ”Fedt, nu kører vi”?
”Jeg er slet ikke nervøs for sådan nogle ting. Jeg tænker slet ikke på det. Det gør jeg virkelig ikke.”

Hvordan har det været rent mentalt med alle de skader i sidste sæson, for holdet har jo manglet dig undervejs og i perioder spillet uden en rendyrket angriber på toppen. Jeg ved jo, at du er god til at skille tingene ad, men det må alligevel have været frustrerende?
”Ja, jeg vil selvfølgelig gerne være i stand til at spille hver eneste kamp hver weekend og være med til at hjælpe holdet, så på den måde er det utroligt frustrerende. Men hvis man skal dele det lidt op, så kan man sige, at det påvirker mit arbejdsliv rigtig meget, men det påvirker ikke mit privatliv. Det ødelægger ikke mit humør.”

”Jeg har gode venner og en dejlig familie, så jeg kan mærke, at jeg ikke tager det med hjem, men det er selvfølgelig frustrerende at komme herud og så gå i gym og ikke kunne træne med holdet. Og når der er kamp, så sidder man oppe på tribunen i stedet for at skulle spille den. Jeg kan se, at jeg ville kunne gå ind og hjælpe holdet og gøre en forskel.”

”Nu vandt vi så godt nok, men vi sled måske også lidt mere med det, end vi ellers kunne have gjort, hvis vi ikke havde haft så mange skader – ikke kun mig men også andre.”

”Så der er masser af frustration, men det er ikke noget, jeg tager ind personligt. Der går ikke depression i den. Og jeg kommer herud hver dag og er veloplagt og glad, så på den måde påvirker det mig ikke så meget.”

I mange år var du det dyreste salg i FCK's historie, og i sommer blev du så det dyreste køb, og folk tænker, at nu kommer der en landsholdsspiller, der bliver topscorer, og det bliver fantastisk. Føler du dig presset af det – prisen, lønnen, forventningerne?
”Nej, nu er jeg jo så erfaren og har prøvet det så mange gange før, også andre steder hvor jeg har været meget dyrere og tjent mange flere penge. Det kan godt være, at folk synes, at jeg tjener rigtig mange penge her, men jeg er jo ikke i nærheden af nogen af mine bedste kontrakter, så på den måde presser det mig ikke.”

Så det var en god lektie at skifte til Cardiff dengang for 10 år siden?
”Ja, Cardiff var første gang. Jeg var 20 år, det var nogle andre beløb, det var en større scene, og det var en kæmpe udfordring. Nu er den del ikke den samme udfordring, men til gengæld er der så større forventninger til mig nu, end der var, da jeg tog til Cardiff.”

Gør din brækkede ankel fra kampen i Silkeborg tilbage i 2015 det også nemmere at håndtere? ”Det er pisse-irriterende med alle de muskelskader, men min ankel sidder trods alt, som den skal.” Du har oplevet ting, der var meget voldsommere?
”Tjo, men rent mentalt ville det næsten være lettere at få en kæmpeskade og så vide, at man er ude de næste fire måneder og så bare arbejde på det i stedet for at blive ved med at starte forfra og få en ny skade og en ny skade og en ny skade, og man føler, at det ingen ende vil tage, og man ved ikke, hvornår man er klar igen. Det er nærmest mere frustrerende, og samlet set har jeg vel været længere tid ude nu, end jeg var med den ankel.”

Jeg snakkede med dig, da du var topscorer nede i Trabzon, hvor det var svært for dig at gå ud i hverdagen, og du heller ikke kunne gå anonym rundt på en friweekend i Istanbul. Hvordan har det været at komme hjem i forhold til det liv i Tyrkiet?
”Jeg kan helt klart mærke, at der er sket noget med folks opfattelse af mig som fodboldspiller i de år, jeg har været afsted. Jeg ved ikke, om det er oplevelserne med landsholdet, og at jeg har været udlandsprof i så mange år? Jeg kan i hvert fald godt mærke, at opmærksomheden er større. Alle er jo bare søde og flinke, når de møder mig, men det er alligevel lidt anstrengende, at man kan mærke, at alle ved, hvem man er.”

Men det er vel trods alt ikke på et tyrkisk niveau?
”Jeg tror egentlig, at der er lige så mange, der ved, hvem jeg er her, som der var i Tyrkiet, men folk har bare en anden måde at opføre sig på. Det er lidt mere stille og roligt her, end det var dernede.”

Hvad med klubben her? Hvordan har den forandret sig på de fem år, du var ude?
”Der er selvfølgelig mange ting, der har forandret sig. Nu har jeg ikke været der i de mellemår der, men jeg synes, at Neestrup og det trænerteam, der er nu, har meget det FCK-DNA, som jeg kan genkende fra Ståle-tiden.”

”Der er da udviklet på mange ting, og de har også deres egne ideer og andre måder at gøre nogle ting på, men den overordnede ledelsesstil minder meget om det, jeg forlod. Det synes jeg er rigtig godt.”

”Og så er det helt vildt, hvad der er sket på fanfronten. Det føles jo virkelig, som om man spiller for en storklub nu, og der er fyldt op næsten hver gang. Den stemning, der er i Parken, er godt nok imponerende.”

Hvordan opfatter du egentlig FCK-DNA?
”Det er svært at skære ud i pap, men det er noget med den der meget klare kommunikation om, hvad forventningerne er. At turde italesætte hvad målene er, og hvad kravene er til hinanden. Ja, hvad man forventer af hinanden. Også at man kan mærke, at hvis man ikke gør de ting, så er der måske ikke plads til én i klubben eller på holdet, fordi der er nogen forventninger til hinanden her”

”Jeg synes, det er meget vigtigt på et fodboldhold og i en fodboldklub, at der er styr på tingene. At man har en ledelse, som er klar og tydelig i, hvad der forventes af hinanden og holder hinanden op på det.”

”Og så tror jeg også, at der er en lidt hårdere kultur her end mange andre steder. Det skal man kunne leve med, og man skal kunne leve med, at man skal vinde hver gang, og at der er store krav til ikke kun at vinde, men også til hvordan vi spiller.”

”Vi er glade nok, så længe vi vinder selvfølgelig, men når vi evaluerer kampene, er vi ret kritiske omkring vores spil, også selv om vi har vundet. Der er ikke bare høj musik og fest og glade dage, hvis vi har vundet en kamp. Det er der først, når vi har vundet mesterskabet.”

Ståle havde jo en del af 2. halvleg i Champions League-kampen mod Barcelona i Parken i 2010 som målestokken, og så kunne der findes fejl ved det meste andet...?
”Der er faktisk en meget sjov historie om det, som jeg snakkede med Rasmus Falk om for nylig. Det er godt nok nogle år siden, at det skete, men Falk var lige kommet over fra OB, og Ståle var træner. Midtjylland var den store konkurrent, og så tog vi derover og vandt 3-1 og lukkede et mål ind til allersidst. Og da vi så kom ind i omklædningsrummet, var Ståle stiktosset over, at vi havde lukket det mål ind, for vi skulle ud at spille Champions League lige efter, og hvis vi ikke tog os lidt sammen, så ville vi slet ikke kunne få et resultat i den kamp.”

”Og så sad Falk så der og tænkte over, hvad fanden der lige foregik, for vi havde jo lige slået vores nærmeste rival på udebane og været totalt overlegne. Og så gik vi ud i bussen og kørte hjem. Det er lidt sådan det er. Den store forskel.”

”Jeg kan egentlig også mærke det i forhold til de andre steder, jeg har spillet i udlandet, for selv om det er store klubber i en større liga med større budgetter, så er man godt klar over, at man ikke skal vinde hver eneste kamp, i hvert fald de steder jeg har været. Så tager man det lidt mere sådan, at så vinder vi måske næste weekend. Sådan er det ikke her.”

Fotos: Getty Images