- Det var en lille flok, der ikke tænkte sig om. Det tager vi selvfølgelig skarp afstand fra. Det er så torskedumt at gøre det på den måde.
Claus Steinlein havde ikke taget ros med, da han søndag blev bedt om at forholde sig til de FC Midtjylland-fans, der råbte "bøsser går i grønt" efter den grønklædte dommer i seneste Superliga-runde. Men selv om han og klubben efter eget udsagn gerne ville, kan de ikke straffe de skyldige.
FC Midtjylland har ellers video af episode og de personer, der synger med. Steinlein mener dog ikke, at klubben kan vide sig sikker på, hvem der sang med, og hvem der ikke gjorde.
Læs også:DBU vil se nærmere på homofobisag i Superliga-brag
- Når vi ser på videoen, kan vi godt se, hvem der bevæger munden, og hvem der ikke bevæger munden, men man kan jo ikke se, hvad der kommer ud. Man kan heller ikke se, om de råber nogle andre ting, siger han til TV3 Sport.
- Men der var jo ikke så mange, så dem, der var, har vi taget fat i, den gruppe, og sagt: "Hey, nu skal vi opføre os ordentligt og behandle alle godt." Det håber og tror jeg på, de har forstået, og at det bare var en misforståelse den her gang.
Læs også:Ingen tvivl: Hør de homofobiske råb fra FCM-fansene her
Det eneste, de får, er en reprimande? Der er ikke nogen straf til dem?
- Nej, vi kan desværre ikke finde dem, så vi kan ikke bare straffe hele flokken.
I kan ikke finde de skyldige ud af de mennesker, der står der?
- Man kan ikke se, hvem det er, på de videoklip, vi har. Så desværre. Ellers havde vi selvfølgelig taget konsekvensen.
Se hele interviewet med Claus Steinlein i videoen i toppen af denne artikel.
Læs også:Formand bekræfter: Åbner sag mod FC Midtjylland om homofobi
Læs også:Det siger Superliga-profiler om homofobi: Det er en katastrofe
Læs også:DBU anklages for homohykleri: Burde være deres ansvar voksent