Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og Leicester vinkede søndag aften farvel til muligheden for at vinde FA Cuppen, da Chelsea endte med at blive en lidt for stor mundfuld i kvartfinalen.
Opgøret endte med en 1-0-sejr til Chelsea efter en scoring fra Ross Barkley efter lidt mere end en time af kampen.
Den kom efter et meget præcist indlæg fra højresiden af Willian, som ramte en fremadstormended Barkley, som fik styret bolden mod kassen, hvor Schmeichel ikke kunne nå ned til bolden inde på stregen.
Det er desuden en scoring, som kan ses øverst i artiklen.
Chelsea var uden Andreas Christensen i opgøret
Foruden Chelsea er Manchester United og Arsenal også klar til semifinalen, og den sidste deltager blandt de sidste fire i turneringen er mellem Newcastle og sidste sæsons vindere fra Manchester City.