Carsten V. Jensen jagter startere til Brøndby: Det er altså ikke nemt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Carsten V. Jensen jagter startere til Brøndby: Det er altså ikke nemt

Brøndby IF kigger efter tilføjelser til truppen, men det er ikke nemt at finde spillere, der kan gå direkte ind i startopstillingen, fastslår Carsten V. Jensen.

Brøndby IF har haft et stille transfervindue indtil videre. I hvert fald i forhold til at forstærke truppen.

Rezan Corlu er vendt tilbage fra leje i Lyngby Boldklub, og med tre uger tilbage af transfervinduet er han det eneste nye ansigt på den københavnske vestegn. Det er selv om, at Brøndby ikke har lagt skjul på, at man jagter en ny angriber og en ny venstre back.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan kommer VAR fra start i Danmark?

Ifølge fodbolddirektør Carsten V. Jensen er det ikke så lige til at finde spillere, der kan gå direkte ind og gøre en forskel i Brøndby, og det er én af grundene til klubbens passivitet.

- Det er ikke nødvendigvis sådan, at man bare skal hente noget ind, og så er vi tilfredse. Det handler om at det, der kommer til, skal være noget, der hjælper os i den rigtige retning. Det skal være en eller to spillere, der kan gå ind i startopstillingen. Og det er altså ikke nemt at komme til Brøndby og automatisk være en del af startopstillingen, siger Carsten V. Jensen til Dplay og fortsætter:

Læs også:Analyse: Her står guld- og bundkampen i Superligaen

- Vi har dygtige spillere, og vores ambition er altså ikke at hente spillere til yderkanten af truppen. Vi går ikke ind i markedet med den tungeste pengepung, og så er det ikke så nemt at tiltrække den kategori af spillere, som med forholdsvis stor sikkerhed vil styrke Brøndby.

Mens Brøndby endnu ikke har hentet nye spillere til klubben denne sommer, har de blå-gule sagt farvel til Simon Tibbling, Samuel Mraz, Kasper Fisker og Ante Erceg.

Du kan se hele interviewet med Carsten V. Jensen i videoen i toppen af artiklen. 

Læs også:26-årig FC København-boss: Min faglighed er vigtigere end min alder

Læs også:Analyse: AGF og Brøndby får ekstremt svært ved at fange FCK og FCM

Læs også:Optakt: Brøndby IF - FC Nordsjælland