I Randers har Patrik Carlgren længe været en stærk sidste skanse, og i denne sæson har det bestemt ikke været en undtagelse. Derfor er tanken om et skifte til en større klub nærliggende, men hvad siger han mon selv?
Det fortæller han om i et interview med Randers Amtsavis.
- Selvfølgelig frister en højere hylde også mig, men jeg tror ikke, at jeg bliver en bedre fodboldspiller af at bruge tanker på det, siger han og fortsætter:
- Jeg tager én dag ad gangen og holder fokus på at præstere godt, så kommer det andet automatisk, lyder det fra Patrik Carlgren.
Endvidere minder han om, at han der lige nu er to år tilbage af kontrakten med Randers FC, og derfor tager han det roligt i forhold til, hvorvidt han også kunne se sig selv være i klubben om fem år.
Til samme avis har Randers' sportsdirektør Søren Pedersen desuden forklaret, at man har en løbende dialog med den svenske målmand, og der der ikke er noget konkret på ham lige nu.
Derudover oplyser Pedersen, at der ikke er nogen frikøbsklausul i Carlgrens kontrakt, så kronjyderne selv kan vælge og vrage mellem de tilbud, der måtte komme.
Patrik Carlgren var ikke til at komme udenom på rundens hold efter den seneste kamp mod FCK. Læs mere om det her.