Bundu løfter sløret for sjov historie: Er grandfætter til FCK-spiller
Foto: FC København
Superliga

Bundu løfter sløret for sjov historie: Er grandfætter til FCK-spiller

Mustapha Bundu kendte to FCK-spillere, før han skrev kontrakt med klubben: hans tidligere holdkammerat Jens Stage og hans grandfætter Mohamed Daramy.

Fodboldspillere taler ofte om, at det er godt at kende en holdkammerat eller to, når de skifter klub. Det hjælper dem med at falde til. Men det er sjældent, at de er i familie med en af deres nye spillere.

Det er Mustapha Bundu dog.

Kantspilleren skiftede tidligere på dagen til FC København på en lejeaftale, og forud for skiftet talte han med Jens Stage, som han kender fra deres fælles fortid i AGF. Men han talte også med Mohamed Daramy.

Læs også:Officielt: FC København henter Mustapha Bundu

- Sjovt nok er han faktisk min grandfætter, siger Mustapha Bundu med et kæmpe smil til FCKTV.

- Det er der ikke så mange, der ved. Men hans mor og min mor er i familie. Han er jo fra Sierra Leone, og jeg er også fra Sierra Leone. 

Mens Bundu er født og opvokset i det vestafrikanske land, er Daramy født og opvokset i Danmark. For et år siden fik han dansk statsborgerskab. Slægtskabet opdagede de ved et tilfælde.

Læs også:Avis: Her er FC Københavns købsoption på Mustapha Bundu

- Sjovt nok vidste jeg ikke, at vi var i familie, indtil jeg fik et opkald fra min onkel, der sagde: "En af dine tanter har en søn, der spiller for FCK." Og heldigvis spillede "Mo" i Århus den weekend for U19-holdet.

- Så vi snakkede sammen efter kampen og har holdt kontakten siden den dag. Nu er jeg her, og vi skal spille på samme hold.

Noget tyder på, at de to grandfætre ikke bare deler familiebaggrund. De kommer formentlig også til at slås om pladserne i FCK-offensiven under cheftræner Jess Thorup.

Læs også:FCK meldes tæt på Bundu: Også FC Midtjylland var interesserede

Læs også:FCK kan købe lejesvenden Bundu: Det er oplagt

Læs også:Topklubber i Superligaen jagter spillere: Champions League lokker