Bubacarr Sanneh er tilbage i Superligaen for en stund, efter at AGF mandag kunne præsentere den gambiske forsvarsspiller på en lejeaftale fra RSC Anderlecht for resten af denne sæson.
Men hvis samarbejdet bliver en succes, bliver det ikke nødvendigvis nemt for århusianerne at sikre Bubacarr Sanneh på en permanent aftale. Over for TV3 Sport fortæller forsvarsspilleren selv, at der ikke er en købsoption i aftalen.
Læs også:Selvfølgelig skal AGF række ud efter guldet
- Nej, ikke endnu. Det er ikke en del af aftalen, siger Bubacarr Sanneh.
Til gengæld er den 26-årige stopper ikke helt afvisende over for at fortsætte i AGF.
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
- Det skal vi kigge på efter sæsonen. Både klubben og spilleren skal have den rette følelse. Det er ikke kun spilleren eller klubben. I øjeblikket er min førsteprioritet og mit fokus på, at vi skal afslutte sæsonen og nå det, AGF gerne vil, siger han til TV3 Sport.
Bubacarr Sanneh har tidligere været en stor profil i Superligaen for AC Horsens og FC Midtjylland, men efter sit store skifte til RSC Anderlecht er succesen udeblevet.
Se hele interviewet med Bubacarr Sanneh i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Officielt: FC Midtjylland-spiller rykker til Grækenland
Læs også:AaB skiller sig af med eftertragtet talent
Læs også:Avis: Chelsea fyrer Frank Lampard