Video : Tipsbladet
Superliga

Bruun Larsen spottet i Parken: Nærmer han sig aftale med FCK?

Hoffenheim-spilleren Jacob Bruun Larsen sidder blandt FCK-spillerne på tribunen til FCK's kamp mod FC Nordsjælland.

Det er set før, at en spiller er dukket op til en helt anden klubs kamp, hvorefter det er endt med, at denne spiller er skiftet til selvsamme hold kort efter. Derfor er det opsigtsvækkende, at se Jacob Bruun Larsen i Parken her til aften.

Kameraerne til kampen fik øje på ham, og der gik ikke længe før det sociale medie Twitter blev fyldt godt op med billeder af tv-skærme med den danske offensivspiller.

Rygterne om et skifte til FC København har været der, og nu ser det altså ud til, at der begynder at ske noget med mindre end halvandet døgn tilbage af det nuværende transfervindue.

Læs også:LIVE: FCK fortjent foran i Parken ved pausen

Med sig har han i øvrigt sin agent Thomas Rasmussen, ligesom Ivan Marko Benes også er til stede i Parken.

Derudover sidder Jacob Bruun Larsen ikke i et helt tilfældigt afsnit på tribunen. Det er i selskab med skadede Rasmus Falk og Jens Stage, som givetvis kan ende med at blive holdkammerater med ham.

Jacob Bruun Larsen har haft meget svært ved at komme til at få spilletid i sin tyske klub Hoffenheim, hvor han har siddet på bænken i alle de første kampe af den nye sæson.

Læs også:Ragnar Sigurdsson ryger ud af FCK-truppen

Læs også:FCK-keeper om bizart selvmål: Det var noget lort

Læs også:FCK-formand har fokus på transfervinduet: Skal afsluttes bedst muligt

Læs også:Efter europæisk skuffelse: Parken-aktie falder til laveste niveau i et halvt år