Brøndby IF har fået en vanskelig start på Superliga-foråret med kun ét point og et pokalexit. Derfor ville tre point mod OB lune gevaldigt, og det lægger midtbanemanden Christian Nørgaard ikke skjul på.
- Det mentale aspekt bliver virkelig vigtigt på søndag. Hvis vi ikke kan sætte vores skabeloner og positioner på samme måde, som vi plejer, så bliver det mentale gældende. Det skal vi se fra alle på søndag. At folk vil gøre alt for sidemanden og virkelig vil dræbe for at vinde den kamp, siger Nørgaard til Brøndby IF's egen Youtube-kanal.
Du kan se hele interviewet med Nørgaard i toppen af artiklen.