Brøndbychef før sæsonen: Vi har principielt for mange udlændinge

Bragt i Tipsbladet fredag 7. juni (
Man ser det i samme øjeblik, man træder ind i foyeren under langsiden på Brøndby Stadion. Under overskriften ”Brøndby IF i Europa” er en lang række souvenirs fra klubbens europæiske eventyr udstillet bag glas, og i bunden står nogle af de store destinationer, der klinger i en enhver Brøndby-tilhængers fodboldhjerte. Budapest, Frankfurt, Torpedo Moskva, Roma, Karlsruhe, Liverpool, Bayern München, Manchester United, Schalke 04, FC Barcelona og Ajax Amsterdam er rejsemål, der er en vægtig del af klubbens historie, og selv om der på vimplen fra Schalke godt nok står Brönby IF, så var klubben kendt over hele Europa.

For på billederne scorer Bent Christensen i en semifinale mod Roma, Allan Ravn sænker Bayern München i Champions League, og Thomas Kahlenberg giver en falden Ronaldinho en hånd, dengang Brøndby mødte Barcelona i UEFA Cuppen i 1/16-finalerne i det tidlige forår 2004. Det var 18 år, der virkelig levede op til overskriften på en anden billedvæg længere inde i foyeren: ”Fordi vi ville – fra landsbyklub til Europa,” men siden da har det været småt med de europæiske højdepunkter.

Der var et UEFA Cup-gruppespil i 2005, og der var en sejr over Sporting i Lissabon, men derudover var det småt. Mens ærkerivalen fra FC København høstede gruppespil på stribe, heraf fire i Champions League, røg Brøndby altid ud på falderebet eller før, mens klubben også dykkede i Superliga-regi og var i store økonomiske problemer.

Men nu er klubben tilbage på ret kurs. For første gang i over 30 år er man gældfri, spillestilen med det høje pres er genindført og ligger fast, den første sæson under Alexander Zorniger gav den bedste ligaplacering i et årti og en tæt pokalfinale mod FC København, og også i Europa kunne man mærke suset igen, da man overraskende slog Hertha Berlin ud, før en tidlig udvisning kostede dyrt mod Panathinaikos i Athen på kanten til gruppespillet i Europa League.

Og nu begynder kvalifikationen til gruppespillene påny, så det ville være oplagt at tro, at Brøndby sidder med store planer om endelig at gøre opmærksom på sig selv igen i europæisk regi, når nu det gik så godt sidste år, Men sådan er virkeligheden ikke længere skruet sammen på Vestegnen.

Her arbejder man efter den otte-årige plan, der er skrevet ned som strategi 6.4, og her kan man læse, at klubben fra 2016 til 2019 skal opnå en plads i mesterskabsslutspillet, mens det først er fra 2020, at der står, at de sportslige resultater sikrer europæiske kampe hver sæson. Og der står vel at mærke ikke noget om de gruppespil, som man går efter hvert år i FC København, og som man vil i hvert andet år i FC Midtjylland.

Men hvorfor nu det, når resultaterne sidste år var over forventning og den europæiske historie er at se alle steder herude i forhallen, hvor sportsdirektør Troels Bech har sat sig på den anden side af bordet til en snak om ambitionerne i Europa?

I er nu et år inde i strategien, hvordan er status på 6.4?
”Vi er jo kommet godt i gang, vi er faktisk lidt foran, synes vi. Det hører jo også til sporten, at man gerne vil konkurrere med sine egne målsætninger, det er jo nok det sundeste i hele taget i stedet for at konkurrere med andres forventninger, og det er også det, der er kernen i strategi 6.4. Det er at sige: Okay, vi har vores historik, og vi har folks forventninger – og det er vi i øvrigt glade for – men vi har også 11 års erfaring i, hvor galt man kan ramme ved siden af, når man forsøger at jagte andres forventninger uden at kigge til, hvad vores egentlige forudsætninger er.”

”Vi har rigtig gode forudsætninger, men strategien har sit udgangspunkt i, at i stedet for at styrte af sted foran den rullende sten af andres forventninger, så vil vi om bag stenen og skubbe den med al den kraft, vi kan mobilisere og skabe tro i stedet for håb. Det betyder så, at vi først og fremmest skal samle forretningen, så vi ikke er afhængig af hjælp og held. Så vi har sat os for at styrke forretningen først og så opnå resultaterne hen ad vejen.”

”For første gang i nogen og 30 år er Brøndby gældfri, og det er et stort skridt for os. Rent sportsligt har vi så til nogens forundring valgt at sige, at vi budgetmæssigt kan leve med en femteplads, og det betyder egentlig bare, at vi ikke budgetterer med Europa.”

”Så har nogen misforstået det til, at vi ikke er interesserede i at komme i Europa, og det er forkert. Vi vil selvfølgelig altid gerne gøre det bedre end det, der skal til, for at budgettet hænger sammen. Det er det, vi er et år inde i nu, og vi er kommet længere end budgetteret.”

Men I startede jo sidste sæson forrygende i Europa?
”Ja, men så vil jeg også sige, at i Brøndbys meget lange Europa-tradition, der er det nu fjerde år i træk, at vi spiller i Europa efter nogle svære år, så det er ikke fordi, at vi efter strategi 6.4 er begyndt at spille med i Europa. Men der er kommet en klarere sammenhæng mellem vores særkende, altså omgivelserne omkring fodboldholdet, og så den måde vi spiller på.”

Alligevel tænker man jo, at nu må det så gælde et europæisk gruppespil, men I stiller jer ikke op på toppen af en bakke med et Brøndby-flag og råber ”nu kommer vi?”
”Det er egentlig så simpelt, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, hver gang vi stiller op til kamp, og så er der nogen kampe, hvor vi budgetterer med, at dem skal vi vinde, men vi har ikke budgetteret med, at vi skal være i gruppespil i Europa.”

”Indlysende er det klart det, vi forsøger, når nu vi er meldt til turneringen. Så går vi da efter at vinde hele turneringen, og så er forudsætningerne så lidt større hos nogle af de andre hold. Selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan, for at komme i gruppespillet, men vi har ikke budgetteret med det, og vi er ikke begyndt at investere ind i holdet i et størrelsesniveau, hvor vi siger, at forudsætningerne er til, at vi reelt når ind i det.”

”Det er det, der er den nye ting i strategi 6.4. At vi ikke længere bruger de penge, som den dermed ventede succes ville kunne give os. Vi tjener dem først.”

Nu sidder vi her med Europa alle steder, vi kigger hen. Det fylder virkelig meget i klubbens historie, men hvor vigtig er Europa for det Brøndby, der er nu?
”Superligaen er det vigtigste for os, men når vi ser nogle af de kampe, for eksempel vores kamp herude på stadion mod Hertha Berlin sidste år, og ser det kolossale liv og tro, det giver på det hele, så kan vi også se, hvad det kan gøre for os. Og at vi lige nu er foran strategi 6.4-planen, hænger jo også sammen med, at vi klarer os rigtig fint og havde nogle håbgivende kampe der. Det er vi selvfølgelig ivrige efter at gøre igen.”

”Så summa summarum: Vi lægger vægt på hvert et skridt i den her europæiske kampagne og vil gerne vinde hele skidtet, men når vi kommer til sidst i juli, og vi også balancerer Superliga-kampene, så er Superligaen vores egentlige mål.”

Men Europa er jo en kulturbygger. Det har været med til at bygge Brøndby og gjorde klubben kendt i hele Danmark, så det kunne være en genvej?
”Ja, det er jeg helt med på på mange måder, også finansielt fordi vi netop ikke har planlagt med at komme i gruppespillet. Tænk hvis vi så gør det. Man kan diskutere, om det giver 25 eller 30 millioner kroner, men det er da et tilskud til processen, der vil være helt uvurderligt. Så selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan, men vi bruger bare ikke af de 25 millioner på forhånd for så at se, om det kan nås.”

Et nøgleord i strategi 6.4 er troværdighed. Sat lidt på spidsen ville det så netop ikke være troværdigt at gå ud og snakke om Europa, når nu det gik så godt, som det gjorde – når I nu blev nummer to, og man har svært ved at se, hvem der skulle skubbe jer ud af top fire?
”Det kan du sige, og hvis vi ender med at vurdere, at vi er kommet så langt foran vores strategikøreplan, så er det da også en mulighed, at det sker på et tidspunkt. Men vi er nu kun et år inde i en to gange fire års periode, og jeg synes jo, at man har set masser af eksempler på, at hvis man bruger et øjebliksbilledes optimisme til at ændre alt, hvad man styrer efter, så kan man ryge i grøften.”

”Vi vil gerne have en fortsat solid fremgang, og det at komme i Europa er et plus for os. Men troværdighed er vel også at sige, at vi gør det, vi lover, og hvis vi begynder at love succes i Europa, så er det ikke noget, vi kan garantere. Så har vi solgt et håb igen, og vi vil hellere sælge tro.”

Er den europæiske historie en tung vægt at trække med i forhold til jeres meget fornuftbaserede tilgang til tingene i Brøndby, når man tænker på forventningerne fra for eksempel medier og fans?
”Det er for det første en kæmpe ressource, for de store resultater, klubben har leveret gennem tiden, er også med til at gøre, at når man er ude i Europa i for eksempel Europa League-sammenhæng, så kender folk Brøndby, og de har respekt for Brøndby. Derfor er det også en kæmpe værdi for os, men den samme kraft kan jo virke imod os, hvis det bliver til forventninger, der er svære at håndtere.”

”Det er derfor, at vi har sagt, at vi er stolte af hver en triumf, der har været. Lige nu skal vi om på den anden side af forventningsstenen og give den al den power, vi kan. Og tro mig, vi forsøger ikke at nøjes med halv kraft bare for at rulle en femteplads hjem. Vi giver den al den spade, som vi overhovedet kan give, ligesom vi gjorde i sidste sæson, og ligesom vores tilskuere jo gør det til alle kampe, uanset om det er i en træningskamp mod Næstved, eller det er herude mod Hertha Berlin.”

Kasper Fisker nævner de bedre chancer for at spille i Europa som en grund til, at han er skiftet, men på papiret opererer Randers FC og Brøndby jo nærmest med den samme europæiske ambition: Hvis vi kan, er det godt, og kan vi ikke, går det også?
”Nu skal vi heller ikke sidde og snakke os ned. Selvfølgelig har vi en rigtig god chance for at komme i Europa, for vi har et godt budget, vi har et enormt godt set-up, og vi har mange muligheder. Men vi har bare set faldgruben åbne sig nogle gange, når man starter med at tage hul på forhånd på den økonomiske værdi, der kan nås.”

”Vi samler nu og bygger projektet med de kvaliteter, de værdier og de økonomier, vi har indefra en kerne. Så bygger vi på og på og på, og så er målet selvfølgelig at vinde hele lortet.”

Men Europa er jo stort. Det er noget, der fylder i folks bevidsthed, så man går vel ind til de kommende kampe mod enten Olimpija Ljubljana eller finske VPS med en vis spænding?
”Ja, der er noget særligt over det, og det på alle mulige måder, blandt andet fordi det nogle gange er eksotiske modstandere. Og så er der bare noget med, at når projektørerne skal tændes, og det skal de jo på sådan nogle aftener, så kommer der også en mere intens stemning.”

”Men så sker der jo også det nogle gange, at man ser hold kæmpe et helt år for at komme i Europa, og har det som den store gulerod, og så trækker de et hold fra Tbilisi og laver dårlig økonomi på grund af en besværlig rejse, der samtidig belaster deres Superliga-start. Derfor er det også, at jeg siger, at det er rigtig spændende oplevelser, og i det rigtige set-up kan det også give en rigtig god økonomi og profilere klubben og spillerne, men der er også nogen gange, at det bliver lidt en narresut. Derfor er det vigtigt for os, at vi klarer os rigtig godt i Superligaen.”

Sidste sommer gav kvalifikationen til Europa League et fantastisk skub til Zornigers tanker og strategi 6.4, men det er altså ikke noget, som I satser på eller melder ud på?
”Helt firkantet: Vi er konkurrencemennesker, vi vil vinde alle kampe, og det betyder, at vi nærmer os Europa. Og når vi er der, vil vi gøre alt, hvad vi kan for at vinde alle kampe, og det betyder, at vi er i gruppespil. Men vi har ikke budgetteret hverken med at deltage i Europa eller i gruppespillet,” siger Troels Bech om de europæiske tanker i Brøndby før den første kamp i kvalifikationen.

Udenlandske spillere og seks nederlag i træk
Men Europa Cup-kampe er selvfølgelig kun en del af de opgaver, der ligger på sportsdirektørens skrivebord, så hvordan ser det ud med de andre ting, der optager i løbet af sådan en sommer, for eksempel i forhold til køb og salg af spillere?

Brøndby begyndte tidligt ved at købe Hany Mukhtar fri af Benfica før ligakampen mod FCK i april, mens Kasper Fisker er kommet til dagen før snakken med sportsdirektøren. Desuden har man hentet målmanden Benny Bellot på en fri transfer i Leipzig og lånt midtbanespilleren Besart Halini i Mainz, så hvordan ser transfersituationen ud lige nu for Troels Bech?
”Vi arbejdede jo længe med muligheden for at forlænge med flere af vores nu afgåede midtbanespillere, og det betyder selvfølgelig, at vi har måttet investere noget af vores tid og økonomi på det. Nu har vi så for et stykke tid siden erkendt, at vi skal finde andre, og det er vi så i gang med. Og jeg mener, at der mangler nogle midtbanespillere, både i antal og i kvalitet.”

Men samtidig har du også sagt, at I skal finde mere for mindre, det er vel et svært vilkår?
”Nej, vi har rigtig fine vilkår. Vi har et flot budget. Også selv om man måtte reducere i det, er det stadig et meget konkurrencedygtigt budget i Danmark. Udfordringen i det er, at i en ekspanderende klub, kan man hente den rigtige medarbejder på det rigtige tidspunkt, og det gør FC København rigtig rigtig godt.”

”Men hvis man er i en anden fase, hvor man skal samle det lidt og reducere udgifterne, så er man også nødt til nogle gange at vente på, at timingen passer. Så kan man ikke nødvendigvis tage den gode spiller der, hvor han performer bedst, og man har mest brug for ham. Så må man lede lidt efter, hvornår der er et åbent vindue til den spiller. Det kan være, når han har været skadet eller har kontraktudløb, eller man må kigge på den, der underpræsterer, og se om man kan løfte ham op på niveau igen.”

”Det er udfordringen, men vi skal ikke klage i Brøndby, vi har rigtig fine forhold.”

I november sagde du her i Tipsbladet, at der nok skulle et par transfervinduer til, før truppen var tilpasset Zornigers stil. Nu er vi i det andet vindue, men det er vel ikke nok med den afgang, der har været?
”Det er det, der hører til. Der er nogen, der passer så godt ind i Zornigers stil, at de bliver attraktive for andre. Vi er en rigtig stor spiller på det danske fodboldkort, men der er også andre derude. Det oplevede vi med Hjulsager. Så selv om vi synes, at vi begynder at finde de rigtige spillere, så er det ikke sikkert, at vi kan beholde de rigtige spillere.”
”Derfor er det en løbende proces, men jeg holder fast på, at det godt kan være, at vi kommer meget tæt på nu.”

Hvor mange midtbanespillere er der brug for – en, to, tre?
”Vi vil gerne have truppen sat sådan op, at vi har to direkte konkurrenter på hver plads undtagen målmanden, hvor vi gerne vil have tre, så der er vi lidt for få til, at vi kan sige det om midtbanen.”

Der mangler nogle muligheder på otteren og på sekseren?
”Ja, det gør der lige præcis.”

I har indtil nu hentet en tysk målmand, en kosovo-albansk midtbanespiller, tyske Mukhtar og danske Fisker. Hvad tænker du om antallet af udenlandske indkøb i forhold til den lokale forankring, I taler meget om?
”Det er en udfordring for os. Vi vedkender, at vi helst vil lave vores egne spillere i stor udstrækning, men når man kommer op i toppen, er det svært at producere egne spillere nok, der kan være konkurrencedygtige til at spille i den absolutte top. Det tror jeg andre klubber har erkendt også.”

”Så det har til alle tider været sådan, at man skal supplere med udlændinge eller med spillere fra andre danske klubber, og det har vi så gjort i en tid, hvor vi indenfor de seneste år har set egenudviklede topspillere forlade os. Det er for eksempel Andreas Christensen, Jannik Vestergaard, Pierre-Emile Højbjerg, og nu Riza Durmisi og Andrew Hjulsager, mens der også er Markus Bay, der løber rundt nede i Ajax, og Nikolai Laursen i PSV. De kunne alle sammen have været unge startspillere på vores hold herude.”

”Vi er rigtig stolte over, at vi ikke bare producerer spillere til vores førstehold, men også til transfermarkedet, for vi har tjent penge på nogle af dem, og til landsholdene. For der spiller de jo næsten alle dem, jeg nævnte der. Det er vi rigtig stolte af, men når vi så har set så mange og så gode spillere forlade os på en relativt kort årrække, så kommer der et vakuum. Det er jo ikke bare en lang lavastrøm af talenter, der løber ud. Derfor har vi erkendt, at hvis vi skulle lykkes her på kort tid, så ville der også være nogen flere udlændinge, end vi oprindeligt havde ønsket os.”

”Det er selvfølgelig forstærket af, at vi har et internationalt set-up med en tysk træner, en videoanalytiker fra Tyskland, og en amerikansk fysisk træner, og det trækker nogle nye netværk med sig. Sandheden er jo, at man henter ikke den bedste spiller, man henter den bedste, man kender. Vi kender enormt mange, men når der så kommer en tysk træner, der har et meget nært kendskab til et andet område, så… Benedict Röcker er jo 100 procent her, fordi Alexander kendte ham fra tidligere.”

”Så jeg er med på, at balancen lige nu er rykket over i retning af færre danskere og flere udlændinge, og det er noget, vi er bevidst om.”

I budgettet står, at der skal sælges for 15 millioner kroner til sommer, hvilket selvfølgelig får én til at tænke på Frederik Rønnow i målet, mens Rezan Corlu har kontraktudløb om et halvt år, og der også er spørgsmålstegn ved, hvor meget Svenn Crone kommer til at spille. Så er vi pludselig nede på et Brøndby-hold, der kun har et par danskere i startopstillingen i Fisker og Christian Nørgaard?
”Ja, det er en mulighed, og det er ikke noget, vi stiler efter, men vi ville være kede af at blive nummer fem, fordi vi kun vil have danskere. Jeg hører jo også til dem, der synes, at vi principielt har for mange udlændinge lige nu, og vi vil gerne have mange flere af vores egne, men vi vil meget nødig gå ned i niveau for at have dem der.”

”Vi vil gerne tilfredsstille vores publikum med så gode indsatser som muligt, og jeg har lagt mærke til, at selv om vi ønsker en lokal forankring, så er der rigtig mange af de udenlandske spillere derinde, der opleves som Brøndby-spillere. Det kan vi jo mærke på tilskuernes opbakning. Jeg tror, at de opfatter det som endnu mere et Brøndby-hold nu, hvor vi spiller på en genkendelig måde i forhold til den dynamik, der er omkring vores omgivelser og miljøet, end hvis vi havde spillet med 11 danskere, der spillede på en fremmed måde for kulturen her.”

”Men jeg snakker lidt udenom, for ja, vi vil hellere se flere danskere med høj kvalitet, og det er en udfordring for os. Og en af grundene til det, er den måde, vi spiller på. Den presfodbold er der ikke så mange danske spillere, der øver sig i. Og heller ikke i Norge og Sverige.”

Er der generelt en risiko for, at Superligaen er ved at blive for udlændingestærk? Antallet er steget med 33 procent på to år fra 2014 til 2016, og der er hverken kommet færre ungarere og slovenere siden da.

”Det synes jeg, at der er, og det er da en udfordring for os, der har accepteret, at vi er en udviklingsliga, at vi så i høj grad udvikler fremmede spillere. Jeg tror, at en del af forklaringen er det, der er sket med reglerne omkring homegrown players og den enorme eksplosion i antallet af agenter. En hvilken som helst 15-16 årig med bare lidt talent bliver sat i forbindelse med mange udenlandske klubber, og de vil gerne have dem ind så tidligt, at de kan registrere dem som homegrown players.”

”Derfor er der en kolossal udveksling på tværs af Europa af meget unge spillere, og i en udviklingsliga som vores er det ofte de bedste unge, der rejser, og så står vi tilbage med de næstbedste eller de tredjebedste talenter, der skal spille Superliga. Derfor er det relativt fristende at kigge mod det store store udland, hvor der også er nogen, der kan begå sig mellem de næstbedste eller de tredjebedste danske talenter, som spiller Superliga. Det tror jeg er en af grundene til, at vi ser så højt et antal udlændinge.”

”Men vi må også bare sige, at der findes rigtig mange gode spillere rundt omkring i verden, og jeg føler også en forpligtigelse overfor for vores tilskuere til at finde de bedst mulige for den økonomi, vi har. Der er jeg ked af at lade mig begrænse af kommune- eller landegrænser, men allerhelst vil vi have vores egne udviklede.”

”Og lige nu har vi tre førsteårs-seniorer fra Masterclass i Joel Kabongo, Jacob Pryts og Gregers Arndal, mens vi har taget Mads Juel Andersen tilbage fra HB Køge, og vi også har Svenn Crone og Rezan Corlu, så det er ikke sådan, at vi på nogen måde har lukket for vores egne unge.”

”De kommer op, og vi gør også rigtig meget for at forstærke og vedligeholde sammenhængen mellem vores førstehold og vores Masterclass. Tag bare vores assistenttræner Martin Retov, der kommer derfra og i øvrigt i den stilling, han har nu, skal træne med U19-holdet et par gange om ugen og være brobygger.”

I er lidt foran planerne i strategi 6.4, men er fundamentet solidt eller ligger der en sårbarhed, hvis for eksempel Alexander Zorniger pludselig får et godt tilbud fra Tyskland?
”Det ville være meget besværligt for os, men den dag kommer jo, og derfor er det igen vigtigt at understrege, at uanset hvor meget vi nu begejstres over Alex’ indsats, så er han her som et resultat af strategi 6.4. Vi spiller, som vi gør, fordi det besluttede vi os for, inden vi valgte Alex som træner. Og da vi så fik muligheden for at vælge Alex, var det bare med at komme i gang, for i sit virke passede han lige ind i den tankegang, så det er derfor, at han er her.”

”Vi er rigtig glade for ham, og vi gør rigtig meget for, at han får de bedst mulige vilkår at arbejde under, men en dag er han væk, og det, der så er vigtigt, er, at så ændrer spillestilen sig ikke, så ændrer måden, vi arbejder på, sig ikke. Så er der et Brøndby-skelet, og mit arbejde går blandt andet meget ud på at skabe så stor fasthed i det, vi gør, så når der engang om forhåbentlig mange år kommer en ny cheftræner, er der fuldstændig styr på rammen for, hvordan han kan arbejde.”

Hvor bekymret er du over, at I lukkede sidste sæson med seks nederlag på stribe? Der var gode grunde til dem, men et nederlag er nu engang et nederlag.
”Ja, det er det, og det generer mig voldsomt. Vi skuffer i det øjebliksbillede, som de sidste tre uger tegner, men til gengæld glæder det mig så, at vi i det lange og seje træk har imponeret. Men det bekymrer mig, at vi taber, specielt i træk, og jeg kender også baggrunden for det. Der blev prioriteret rigtig hårdt på pokalfinalen, der var rigtig mange karantæner, vi skulle håndtere, mens vi i to af kampene også spillede i undertal, oven i købet fra tidligt i kampen. Så fra kamp til kamp kan det forklares, men det behager mig på ingen måde at se den samlede række der.”

Er det en tendens, der bekymrer ind den nye sæson?
”I mit job er der uendelig mange bekymringer at tage til sig, og det er da en, som jeg godt kan gå og mærke samtidig, men vi konstaterer også, at det var i en kontekst. Der var også nogle dynamikker omkring nogle af spillerne, der ikke var i vores favør. Nu kommer der en ny sæson, vi har en fortsættelse af det, vi gerne vil lave, og der kommer lidt nye kræfter til os, så jeg tænker, at min bekymring er større, end den behøver at være.”

Og så kom kampprogrammet, der jo er noget af en mundfuld for jer. I starter med at spille mod fire af de fem andre hold, der var med i mesterskabsspillet, og så skal I bagefter på udebane i både Randers og Århus. Hvad tænker du om det?
”Det er utrolig besværligt, men hvis der nu var otte lette kampe, havde vi nok meldt os til den forkerte turnering. Superligaen skal være krævende, og det er den for os. Jeg er helt med på, at det kommer som en utrolig hård start oven i en formodentlig hård belastning med Europa League. Vi håber, at vi skal bruge mange midtugekampe på det, så derfor må vi supplere truppen, så vi har nogen, der kan afløse hinanden.”

For truppen er smal?
”Ja, det er den. Den er alt for smal.” (sagt inden købet af Filip Blazek, tirsdag)

Her til sidst så udtalte Anderlecht-scout Erik Larsen for nylig i Fodbold-FM, at efter at have fulgt Brøndby og FCK i træning så er Brøndby hver dag længere væk fra FC København, end de nogensinde har været. Har du noget at bemærke til det, eller er FCK ikke en målestok for jer endnu?
”Erik ved meget om fodbold, og det er jo et grundigt arbejde at stille sig op en hel uge i januar begge steder. Han synes, at han har set noget, der peger i den retning, men vi er så nødt til at måle det om søndagen, og der kan vi konstatere, at vi pointmæssigt er meget langt efter FC København. I en hel del kampe er vi meget tæt på, men de har selvfølgelig bevist en langt større stabilitet, end vi har, og derfor må vi bare tage hatten af for det, de præsterer.”

”Jeg vil også gerne sige, at traditionen og historikken gør, at alle folk har så travlt med at måle os op mod hinanden, de to klubber. For ikke at fare vild i det, gør vi så det, at vi måler os op imod vores eget niveau, og så må vi se, om det rækker til at komme tættere på FC København, eller Lyngby, Midtjylland eller hvem der nu kommer til at kæmpe med.”