Der var ikke en finger at sætte på Brøndbys defensive indsats, da holdet spillede 0-0 mod AGF i søndags. Offensiven lod dog en hel del tilbage at ønske. Det er særligt i den del af spillet, Niels Frederiksen vil se forbedringer.
Brøndby-træneren har brugt tiden siden søndag aften på at tale med sine spillere om mod. De skal simpelthen turde satse mere, når de har bolden, og sende flere folk med frem.
Læs også:Joel Kabongo kan gøre comeback for Brøndby
- Vi skal være gode til at angribe med flere folk og være mere modige i vores boldbesiddelse, end vi var mod AGF. Vi har talt med spillerne om, at vores mentale tilgang skal være, at vi skal turde mere og tage flere chancer i vores spil, siger Niels Frederiksen til brondby.com.
- Vi var rigtig gode til at holde AGF fra chancer i søndags og fik holdt nullet, men offensivt skal vi være bedre. Vores wingbacks skal komme med længere frem. Vores centrale midtbanespillere skal være mere tydelige med deres løb ind i feltet, og så skal vi have flere spillere op på modstanderens banehalvdel, end vi havde mod AGF.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Brøndby IF
Frederiksen og co. skal også helst have en sejr, hvis de skal holde sig helt inde i kampen om bronze. AGF slog FC Nordsjælland onsdag aften og distancerede dermed de unge Farum-drenge med ni point.
Brøndby har nu oppe point op, men kan altså bringe det ned til fem med en sejr over FC Midtjylland. Der er kickoff til opgøret klokken 20.
Læs også:Brøndby-træner går efter bronze: Havde været umuligt, hvis vi tabte
Læs også:Carsten V. Jensen irriteret over Anthony Jungs agent
Læs også:Brøndby-boss er træt af kritik: Vi har skåret i lønbudgettet og solgt profiler