Brøndby-træner: Det betyder jo ikke en skid

At Brøndby oftest lukker mål ind betyder ikke nødvendigvis noget i forhold til at få point, siger træneren.



I hele 84 procent af Brøndbys kampe i denne sæson er der blevet scoret mod de danske mestre.

Kun i fire af foreløbigt 25 kampe i alle turneringer har Niels Frederiksens tropper holdt buret rent, men den noget bekymrende statistik tager cheftræneren med ro.

Han påpeger, at Brøndby har spillet en række svære kampe i Europa League mod klubber som Salzburg, Rangers og Lyon.

– Jeg er bare nødt til at sige, at hvis vi tager de otte af de 25 kampe, er det mod nogle hold, der spiller med nogle helt andre forudsætninger, end vi gør.

– Hvis vi skulle kunne skabe et clean sheet mod et af de hold, ville det være tæt på en sensation. Så de otte kampe kan du i hvert fald tage bort, og hvis du så kigger på vores seneste otte-ni kampe i Superligaen, er vi det hold, som har skrabet allerflest point sammen.

– Så vi er faktisk ret godt tilfredse, og vi synes faktisk, vi har præsteret. Clean sheets betyder jo ikke en skid i forhold til at få point nødvendigvis, så vi er egentlig ret godt tilfreds med det, vi har leveret i både Europa og i Superligaen, siger Niels Frederiksen.

I 3F Superligaen har Brøndby 27 point efter 16 runder, mens det i Europa League blot er blevet til to point i fem kampe.

Torsdag aften kom Brøndby ellers foran 1-0 i hjemmekampen mod Lyon, men endte med at tabe 1-3, efter at franskmændene scorede tre mål på 19 minutter i anden halvleg.

Præstationen vækker trods resultatet langt hen ad vejen tilfredshed hos Niels Frederiksen.

– Jeg synes egentlig, at vi spillede vores bedste europæiske kamp, hvis jeg vurderer det på helheden. Vi skabte mere, end vi har gjort i nogen af de andre kampe, og det var ovenikøbet mod det klart bedste hold i puljen.

– Men vi må også sige, at i de helt afgørende situationer viste Lyon noget ekstra kvalitet. Skal man vinde sådan en kamp, skal vi spille fuldstændig perfekt uden at lave nogen fejl. Vi var tæt på, synes jeg, men alligevel et eller andet sted lidt langt fra, erkender cheftræneren.

En af Brøndbys bedste mod Lyon var Andreas Bruus, der særligt i første halvleg var involveret i flere gode aktioner offensivt og lukkede fint af bagud.

Den 22-årige wingback er ikke i tvivl om, at Brøndby-truppen lærer rigtig meget af europæiske kampe som den mod Lyon, selv om sejrene udebliver.

– Helt klart. Vi lærer jo af niveauet, og at det går hurtigere, og at det er bedre spillere og hold. Vi har snakket om, at vi skal tage det med over i Superligaen, så vi kan holde et højere niveau og have mere intensitet i kampene.

– Jeg synes også, vi har vist, at vi har taget de ting med over i Superligaen og har været stabile over længere tid, så vi lærer helt klart en hel del af at spille de her kampe, siger Bruus.

I 3F Superligaen har Brøndby gjort rent bord i sine seneste fem kampe og kan søndag kravle op på tredjepladsen ved at slå Randers på hjemmebane i efterårssæsonens sidste spillerunde.

Trods nederlaget til Lyon kan Brøndby stadig nå tredjepladsen i Europa League-gruppen, som giver adgang til gruppespillet i lillebrorturneringen Conference League efter nytår, men det kræver fuld gevinst i den sidste gruppekamp ude mod Sparta Prag 9. december.

Slutteligt er Brøndby også stadig med i Sydbank Pokalen, hvor der den 5. og 12. december venter to kvartfinalebrag mod FC Midtjylland.

/ritzau/





Det var fuldstændig galimatias!



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


– Han har brug for at score

‘Det er forfærdeligt!’



Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford



Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM