Brøndby tester mod Premier League-mandskab i London
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Brøndby tester mod Premier League-mandskab i London

Brøndby IF skal møde Premier League-klubben Crystal Palace i en testkamp i London den 5. september, skriver Ekstra Bladet.

Brøndby IF får hård modstand blot en uge før, at det går løs i Superligaen.

De blå-gule oplyser, at klubben har arrangeret en testkamp mod Crystal Palace i London den 5. september. Opgøret spilles uden tilskuere på lægterne i den engelske hovedstad.

Brøndby rejser allerede til London den 3. september på en kort træningslejr.

- Vi begyndte i dag med test af spillernes fysiske form, og så har vi ellers dobbelte træningspas og træningskampe i de kommende uger, som så rundes af med en kort træningslejr i London, hvor vi få trænet de sidste detaljer og møder Crystal Palace. Det er absolut en svær modstander, men samtidig en stor mulighed for vores spillere at prøve sig selv af mod spillere, der har sin daglige gang i en af de bedste ligaer i verden. Vi ser derfor meget frem til kampen, siger cheftræner Niels Frederiksen til brondby.com.

Læs også:Avis: Brøndby kræver store beløb for Maxsø og Slimane

Crystal Palace sluttede på 14. pladsen i Premier League i den forgangne sæson, og holdkortet tæller store navne som Wilfried Zaha, Christian Benteke, Luka Milovojevic og Gary Cahill, så der venter de blå-gule noget af en opgave.

Selv om kampen spilles blot en uge før Superliga-premieren, er der ikke tale om Brøndbys generalprøve. Allerede to dage efter opgøret i London skal Niels Frederiksens mandskab igen i aktion, når holdet møder Lyngby Boldklub i Slagelse. 

Læs også:Tidligere Brøndby-talent fortsætter prøvetræningen i SønderjyskE

Brøndby skal op imod FC Nordsjælland i første runde i Superligaen. 

Læs også:Medie: Gustaf Nilsson på vej til svensk bundprop

Læs også:Daniel Høegh afviser hollandsk bejler

Læs også:FCM-træner om Evanders skade: Det er altoverskyggende