Brøndby-spiller overvejer udlejning: Der har selvfølgelig været snak
Foto: Getty Images
Superliga

Brøndby-spiller overvejer udlejning: Der har selvfølgelig været snak

Forsvarsspilleren har haft langt til spilletid i denne sæson for Superliga-topholdet.

I Brøndby har man i denne sæson haft succes med at give en række unge spillere store roller på holdet som Frendrup og Lindstrøm, men der er ikke plads til alle. Så selvom forsvarsspilleren Anton Skipper har fået spilletid i testkampene mod både AGF og Kolding, så kan der godt blive tale om en udlejning, så han kan få mere spilletid.

Det fortæller han i et interview med Brøndby-fanmediet 3point.dk.

Læs også:Lejeaftaler kan komme på tale sidst i transfervinduet hos Brøndby

Her peger han på, at han i første omgang tager tingene én dag ad gangen, og at han gør sit for at blive bedre. Men han slår dog fast, at hvis det bliver ved med at være, som det har været, så kan spilletid i en anden klub blive en løsning.

- Der har selvfølgelig været snak. Men jeg kan ikke fortælle, hvor konkret det har været. Det er ikke den store involvering, jeg har i et lejemål, før der ligger noget på bordet. Jeg har bare fokus på mit eget spil, lyder det fra Anton Skipper.

Læs også:Medie: Brøndby har forhørt sig om Celtic-spiller

Det lader dog ikke til, at der er noget på vej for ham lige nu, skriver mediet.

Samlet set er det også kun blevet til spilletid i pokalturneringen i denne sæson, mens Superligaen har været uden Skipper på banen.

Næste mulighed for minutter i benene for forsvarsspilleren er på fredag, hvor Brøndby møder FC Helsingør i endnu en test forud for forårssæsonen i Superligaen, hvor klubben i øjeblikket deler førstepladsen med FCM.

Læs også:Tynder ud i Brøndby-lazarettet: Flere spillere på vej tilbage

Læs også:Flere Brøndby-spillere træner med igen

Læs også:Optakt: AGF - Brøndby IF