Det er knap to måneder siden, at Blas Riveros blev alvorligt knæskadet i sin Superliga-debut for Brøndby, og her i starten af 2021 er han nu blevet opereret i knæet.
Det oplyser Brøndby IF på Twitter, hvor de også meddeler, at der var tale om en succesfuld operation.
- Tidligere i dag blev Blas Riveros opereret i sit skadede knæ. Operationen gik godt, og blikket er nu rettet mod genoptræningen, skriver klubben fra Vestegnen og vedhæfter et billede af spilleren i hospitalssengen.
Læs også:Interview med Brøndbys nyindkøb: Dette var afgørende for mig
Den 22-årige venstre back, der kom til Brøndby fra FC Basel i sommerens transfervindue, fik generelt en mindeværdig Superliga-debut - på både godt og ondt. Som nævnt blev han altså alvorligt skadet, men inden formåede han at også at komme på måltavlen.
Det ventes, at Blas Riveros er ude indtil efteråret, og indtil da må Brøndby IF sætte deres lid til Michael Lumb, Peter Bjur og Kevin Mensah på pladsen som venstre back. Førstnævnte blev købt tidligere i denne uge.
Brøndby IF er aktuelt nummer to i Superligaen. FC Midtjylland er akkurat foran dem på grund af en bedre målscore.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Tidligere i dag blev Blas Riveros opereret i sit skadede knæ. Operationen gik godt, og blikket er nu rettet mod genoptræningen pic.twitter.com/28bV7RSewu
— Brøndby IF (@BrondbyIF) January 6, 2021
Læs også:AC Horsens forlænger med tidligere Brøndby og FCK-talent
Læs også:Trods nedslående melding: Superliga-boss opgiver ikke guldfest med fans
Læs også:Analyse: OB's middelmådighed har intet med Michelsen at gøre