Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-midt: FC Nordsjælland er en helt anden krig

Lasse Vigen ser frem til en helt anden kamp mod FC Nordsjælland på søndag, hvor især boldbesiddelsen blive afgørende.

Initiativet på bolden bliver afgørende for Brøndby i søndagens udekamp mod FC Nordsjælland.

Det fortæller Lasse Vigen til klubbens hjemmeside.

Læs også:Rosted ser frem til mødet med FCN: Kunstgræs passer os godt

Brøndby-midten har respekt for søndagens modstander, som helst ikke må være for meget i boldbesiddelse.

- FC Nordsjælland er jo en helt anden krig end normale kampe. Vi ved, hvor dygtige de er, hvis de får for meget tid på bolden, og vi giver dem overtaget. Derfor bliver det en kamp om, hvem der kan tage mest initiativ med bolden, og der skal vi udfordre dem, siger Vigen.

Presspillet er en af nøglerne til at forstyrre FC Nordsjællands pasningsspil, og ifølge Vigen har Brøndby nogle særlige instrukser på holdet, hvad det angår.

- Vi har noget, vi kalder ’pressure trickers’, der er momenter i spillet som for eksempel en bestemt slags aflevering, vi aftaler inden kampen, som er god at presse på. Så ved alle, at når den kommer, så går vi på.

- Andre gange er det mere et spørgsmål om en vurdering af, hvornår vi kan gå højt, og hvornår vi ikke kan. Der er det selvfølgelig vigtigt, at det er en – det kunne være mig, det kunne være Jung, det kunne være Maxsø – der ser, om vi er i position til at gå højere, eller om vi lige skal afvente på den rigtige situation.

Kampen mellem FC Nordsjælland og Brøndby fløjtes i gang klokken 18.00 søndag aften.

Læs også:Officielt: Guingamp henter FC Nordsjælland-målmand

Læs også:FCN-keeper om skifte: Tiden er inde til et nyt eventyr

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 29. spillerunde