Brøndby kræver millioner af Kasi-Jesper
Illustration
Superliga

Brøndby kræver millioner af Kasi-Jesper

Tidligere Brøndby-sponsor Jesper "Kasi" Nielsen skylder ifølge klubben fortsat millioner af kroner på Vestegnen.

Jesper "Kasi" Nielsen har tidligere udtalt, at han en dag godt kan se sig selv tilbage i Brøndby IF i en anden rolle end sponsor. Men han kommer nok ikke lige tilbage foreløbig, for de to parter strides nemlig om millioner af kroner. Ifølge Brøndby drejer det sig om 44,6 millioner kroner.

Ifølge Berlinske Business kræver Brøndby IF og håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen nemlig millioner af kroner, som klubberne ikke har fået i deres sponsorat med Jesper Nielsen. Hos håndboldklubben forventer man, at Jesper Nielsen betaler tilbage i 2015. Men Jesper Nielsen har ikke tænkt sig at betale yderlige til de to klubber.

- Det går jo begge to (klubber, red.) godt i dag, og det er et juridisk spørgsmål, om disse aftaler er overholdt. Vi mener, at det er de, skriver Jesper Nielsen i en e-mail til Berlingske Business og fastslår, at han allerede har betalt Brøndby IF 160 millioner kroner.

Berlingske Business skriver videre, at det af et børsprospekt fremgår, at Brøndby er klar til at indlede en voldgiftssag mod Jesper Nielsens firma Kasi ApS, hvis ikke klubben får de resterende penge for sponsoratet.