Andreas Maxsø har været den bedste spiller i Superligaen i juni-måned.
Det er vurderingen fra det officielle panel af eksperter og fans, der har kåret Brøndby-kaptajnen som månedens spiller. Det skriver Brøndby IF på sin Twitter-profil
Maxsø vinder således prisen foran FC Midtjyllands Frank Onyeka og Hobros Edgar Babayan, der også var nomineret til hæderen.
Maxsø har spillet seks kampe i juni-måned og været med til at hente ni point. I samme antal kampe har Brøndby holdt fire clean sheets og kun indkasseret fire mål.
Stort tillykke til vores kaptajn, Andreas Maxsø, der netop er blevet kåret til månedens spiller i @Superligaen 👏💛💙 pic.twitter.com/uU3QhU0g3U
— BrondbyIF (@BrondbyIF) July 5, 2020
Brøndby spiller søndag aften mod AaB i Superligaen.
Du kan se et større indslag om Brøndby-anføreren i videoen over artiklen.