Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby jagtede Emiliano Marcondes: Han var i kikkerten

Superliga-klubben FC Midtjylland fik lokket Emiliano Marcondes til Herning. Der var ellers god kamp om midtbanespilleren.

Da Emiliano Marcondes i januar 2018 skiftede til engelske Brentford, var midtbanespilleren i den grad eftertragtet, og Brøndby IF var en af de klubber, Emiliano Marcondes dengang sagde nej til.

Og igen denne sommer var Brøndby interesseret i at hente den offensive midtbanespiller, men denne gang kastede interessen heller ikke noget konkret af sig, da Marcondes gik fra Matthew Benhams engelske klub, Brentford, til englænderens danske klub, FC Midtjylland.

Læs også:Brøndby-legende: Intet galt i at købe dygtige udlændinge

- Vi skal have haft en spiller som Marcondes i kikkerten. Alle danske klubber bliver nødt til at kigge på, hvad der er af muligheder i forhold til dygtige spillere, der er kommet afsted og på én eller anden måde har brug for en retur, siger Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V, Jensen til bold.dk og forklarer:

- Der skal man være opmærksom, og det var vi selvfølgelig også.

Læs også:"CV" uenig med Zorniger: I kan jo bare kigge på FC København

I stedet afviste Marcondes flere Superliga-klubber - inklusiv FC Nordsjælland - og i FC Midtjylland har han fået en lejeaftale, der løber frem til årsskiftet.

Carsten V. Jensen kender den 24-årige midtbanespiller fra deres fælles fortid i FC Nordsjælland. At dømme ud fra Marcondes' debut bliver han en meget vigtig spiller for FC Midtjylland - i hvert fald var han med fra start senest, hvor klubben vandt med 3-0 ude over Lyngby BK.

Læs også:Marcondes afviste Brøndby: Man må ikke selvtræne

Læs også:Marcondes: Som ung var jeg oftest kun med som reserve

Læs også:Marcondes: Positivt at vinde 3-0 uden at ramme topniveau