Brøndby IF's U16-mandskab blev en samlet nummer tre ved den store ungdomsturnering Next Generation Trophy, der i denne uge har været afviklet i Salzburg.
Lørdag besejrede de unge Brøndby-talenter værterne fra Red Bull Salzburg med 3-2 i bronzekampen.
Turneringen havde deltagelse af store klubber fra blandt andre Portugal, England, Tyskland og Spanien.
Brøndby IF lagde fra land med uafgjorte kampe mod Valencia og RB Leipzig, mens de blå-gule besejrede storklubben Chelsea 2-0 i kvartfinalen. I semifinalen tabte Brøndby efter straffesparkskonkurrence til Red Bull Bragantino fra Brasilien, som endte med at vinde turneringen efter en finalesejr på 3-1 over RB Leipzig.
Brøndby IF havde to prøvespillere med i turneringen. Det var forsvarsspilleren Arigon Fejzullahu fra Frederikstad i Norge samt den svenske GIF Sundsvall-angriber Julian Brännlund. Sidstnævnte scorede i øvrigt i lørdagens bronzekamp
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.