Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-helten: Man drømmer om dage som denne

Sean Klaiber var i tophumør efter mandagens Brøndby-sejr over ærkerivalerne fra FCK.

Brøndby vandt mandag med 2-1 over FC København i det københavnske derby. Her blev Sean Klaiber matchvinder med en scoring i overtiden, og efter kampen var han selvsagt i helt suverænt humør.

Det står klart efter hans interview med Viaplay kort efter slutfløjt.

- Brøndby er min familie. Det er derfor, vi vinder den her kamp, siger han og fortsætter:

- Smukt, wauw. Det er som en drøm. Du ved, man drømmer om dage som denne, og så sker det. Wauw. Men jeg må også sige, at vi fortjener det. Den måde, som vi spiller på i dag. Vi var bagud med 0-1, men vi kontrollerede kampen, lyder det fra Klaiber.

Endvidere peger han på, at de har i sinde at blive ved og ved.

- Vi er ikke færdige endnu. Vi er på en mission. Vi er alle inde i det her sammen, så lad os fejre det, fortæller wingbacken.

Han slår desuden fast, at sådanne sejre er afgøre for det mål, som de har for sæsonen.

- Det her er vidunderligt. Hvis vi vil vinde mesterskabet, som er vores mål, så skal man vinde de her kampe. Vi har spillet sådan hele sæsonen, og det er det her, som kommer, forklarer Brøndby-helten.

Målet til 2-1 kan ses i toppen af artiklen.

Tjek Brøndbys karakterer fra kampen her.