Tidligere på sommeren sendte det chokbølger gennem 'fodbold-danmark', da FC København kunne præsentere den tidligere Brøndby-angriber Kamil Wilczek.
Lørdag forsøgte Brøndby at gentage kunstykket med omvendt fortegn, da de præsenterede den tidligere FCK-angriber Andrija Pavlovic.
Læs også:Jesper Lindstrøm om Wilczek: Bedre at tie stille
Begge handler har sat spørgsmålstegn ved deres engagement i deres nye klubber, men ligesom Wilczek fik ubetinget opbakning fra sine nye holdkammerater, så bliver Pavlovic heller ikke afvist ved indgangen til træningsbanen.
- Han må bare bevise, at han vil kæmpe for Brøndby, og så tænker jeg, at man slår en streg over det, siger Mikael Uhre til B.T.
Læs også:Slukøret Jonas Wind: Jeg har det ad helvede til
Uhre blev helten for Brøndby i søndagens derby-sejr over FC København, men han forventer alligevel, at det er ham, der skal kæmpe med Pavlovic om pladsen i angrebet ved siden af Simon Hedlund.
Det ser han dog udelukkende som en positiv ting, og konkurrencen mellem de to er med til at holde dem skarpe, fortæller han.
Om Andrija Pavlovic kan få en god start for Brøndby IF, finder vi muligvis ud af på søndag, når de hjemme tager imod AC Horsens, der ligesom FC København endnu ikke har skrabet point sammen i denne sæson.
Læs også:LIVE: Sådan gik det minut for minut da OB mødte FC Nordsjælland
Læs også:Bedst og værst: Voldsomme dueller mellem Rosted og Wilczek i Brøndby-sejr
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby besejrede FC København