Brøndby kan gå på vinterpause på førstepladsen i Superligaen, men det kræver givetvis en sejr over AC Horsens søndag aften. Til det opgør har BIF-cheftræner Niels Frederiksen et klart billede af, at dødboldene kan blive særdeles afgørende.
Det fortæller han i et interview på Brøndbys hjemmeside.
Læs også:OB-anfører om Michelsen-rygter: Ville være ærgerligt
- Vi har i løbet af sæsonen lagt flere og flere varianter af frispark og hjørnespark til vores spil, da vi ønsker at gøre det svært for vores modstandere at vide, hvordan de skal dække op. Spillerne giver deres input til det, og vi bruger en del tid på det før kampene, og det kunne sagtens være standardsituationerne, der afgør kampen i aften, fortæller Frederiksen.
Brøndby-træneren er desuden opmærksom på, at banen i Horsens ikke er den bedste i ligaen i øjeblikket, og derfor er der visse begræsninger for, hvordan de blågule fra den københavnske vestegn kan komme til at spille.
Læs også:Her er Efterårets Hold i Superligaen
- Vi kommer ikke til at være naive omkring forholdende og gå ud og tro, at vi kan spille poleret fodbold langs jorden i 90 minutter. Vi kommer til at finde en balance og spille efter forholdene, siger han og fortsætter:
- Samtidig er AC Horsens et meget fysisk hold, og kampen kan sagtens gå hen og blive fyldt med dueller, men det er vi faktisk ret gode til at håndtere og parat til. Når alt det er sagt, så kommer vi ikke til at ændre vores måde at spille fodbold på. Vi skal som altid spille vores eget spil og ikke være bange for, at bolden kan hoppe skævt, lyder det fra Niels Frederiksen.
Kampen mellem AC Horsens og Brøndby spilles søndag klokken 20, og den sendes direkte på TV3 Sport.
Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere
Læs også:Video: Her overraskes Lindstrøm med profilkåring
Læs også:Avis: OB fyrer Jakob Michelsen efter FCK-kamp