Brøndby-fans hang politifolk ud offentligt: Politiforbund rystet over handlingen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Brøndby-fans hang politifolk ud offentligt: Politiforbund rystet over handlingen

Billeder af to politibetjente blev hængt op i Aarhus og fremvist på stadion i forbindelse med søndagens kamp mellem Brøndby og AGF. Det har fået Politiforbundet til at rette skarp kritik mod den gruppe af blå-gule fans, der står bag

At visse dele af det danske fanmiljø ikke er glade for politiet, er ingen hemmelighed. Og i Brøndby føler en gruppe fans sig særligt udsat for den, i deres optik, uretfærdige behandling de har fået af ordensmagten.

Særligt Østjyllands Politi har påkaldt sig deres vrede, efter 18 personer blev efterlyst med billeder efter uroligheder i forbindelse med et indendørsstævne tilbage i januar. Derfor har de nu givet igen af nøjagtig samme skuffe.

To ledende politifolk fra Østjyllands Politi måtte således se deres billeder blive hængt op med påskriftet 'Wanted" i Aarhus i søndags, hvor AGF tog imod netop Brøndby. Også på stadion blev billederne fremvist, og det samme gjorde et banner, hvor Brøndby-fansene gav deres holdning til Østjyllands Politi klart til kende.

Læs også:Brøndby-træner misser derby: Selvfølgelig er jeg frustreret og irriteret

Men det er på ingen måde i orden. Det fortæller formand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, til DR som reaktion på den offentlige udpegning af de to politikfolk.

- Det er rystende, at folk ikke kan opføre sig mere voksent. Det er helt håbløst, at der er nogen, som overhovedet tænker på at udstille andre folk på den måde, udtaler Claus Oxfeldt.

Han uddyber med, at de enkelte politikfolk ikke er personligt invoveret i sagerne - de passer blot deres job.

Læs også:Superligaens bedste: AaB indhenter Brøndby

DR har også snakket med Sarah Agerklint, der er formand for Brøndby IF's officielle fangruppe, Brøndby Support. Hun kan godt forstå, at de to betjente finder det ubehageligt at blive hængt ud på den måde i offentligheden. Men, det samme gør sig gældende for de 18 fans, som tilbage i januar blev efterlyst offentligt af Østyllands Politi, påpeger hun.

Derfor har en række af de pågældende fans tilknyttet en advokat, og en enkelt har fået erstatning. Det vides endnu ikke, hvilke konsekvenser søndagens 'efterlysning' får af konsekvenser for de involverede Brøndby-fans. 

Læs også:Ekspert: Det er realistisk, at Brøndby henter Bubacarr Sanneh

Læs også:Brøndby-stopper efter nederlag: Det kan blive meget, meget bedre

Læs også:60 millioner kroner i forskel: Brøndby-transfers koster dyrt