Brøndby erobrede fodbolden i Danmark

2012 vil blive husket som et rædselsår i Brøndby IF, da den gamle storklub sank ned på bunden af Superligaen og blev ramt af store økonomiske problemer. Samtidig er 2012 jubilæumsåret for klubbens debutsæson i landets bedste række. For 30 år siden havde Brøndby afsluttet det første år i den daværende 1. division – et år da Per Bjerregaard og co. støbte et fundament og fremviste nogle værdier, som skulle komme til at præge klubben i mange år fremefter.

Danmarksturneringen anno 1982 var ikke mange minutter gammel, da en
debuterende klub i 1. division viste, at den havde tænkt sig at
sætte sit præg på rækken.

På en flot forårsdag i
slutningen af marts mødtes de to oprykkere Brøndby IF og B1909 på
Brøndby Stadion, og det blev en kamp, som hjemmeholdet satte sig
fuldstændig på. Det var Brøndbys første kamp i 1. division, som
den bedste række hed dengang, mens B1909 var mere rutineret i
topfodbold og havde endda vundet to danmarksmesterskaber et par
årtier forinden.

Måske var det forårsfornemmelser, måske var
det forventningens glæde, eller måske var det ganske simpelt større
klasse på banen, men i hvert fald kørte Brøndby sine modstandere
midt over i 1. divisionsdebuten. Efter seks minutter scorede den
17-årige debutant Michael Laudrup til 1-0 efter hurtigt og sikkert
kombinationsspil, og 20 minutter senere var det samme Laudrup, som
efter en fin stikning fra den tidligere udlandsprof John Frandsen
gjorde det til 2-0. Begge mål kom som følge af selvbevidst opspil
fra et Brøndby-hold, som vidste, at det var godt nok til 1.
division. 7-1 blev sejren på, og Brøndby havde vist, at det var et
hold og en klub, som skulle tages alvorligt det år – ja, i mange
år fremover.

Spillede som Barcelona
Brøndby IF var blevet stiftet i 1964 som en fusion mellem
Brøndbyvester Idrætsforening og Brøndbyøster Idrætsforening, og
ambitionerne var fra begyndelsen at skabe et storhold på Københavns
vestegn. I jubilæumsåret 1974 var holdet rykket op i 3. division,
og klubben blev tre år i 3. division og fire i 2. division, inden
den længe ventede oprykning blev en realitet med en 6-2-sejr i
Gladsaxe over AB. Brøndby var en del af det fine selskab.

”Det var fantastisk, at en lille landsby kunne rykke op. Det var
første gang, det gik op for mig, at det virkelig gjaldt noget. Vi
blev modtaget ovre på stadion af 800-1000 mennesker. Vi var helt i
ekstase. Det var fantastisk, for vi kendte alle mennesker, som var
omkring os,” fortæller den daværende forsvarsspiller John Widell,
en spiller af egen avl som var blevet en del af førsteholdet.

Brøndby
havde scoret 85 mål i 2. division i 1981. Det var rekord for
danmarksturneringen, og det sagde alt om, hvordan Brøndby-holdet
spillede fodbold.

”Det var angrebsfodbold. Masser af mål,
masser af chancer,” siger John Widell.

Spillestilen var teknisk
med fokus på offensiv fodbold, og den daværende angriber Anders
Sundstrup ser mange elementer i spillestilen, som i dag er moderne på
Europas tophold. Det var takket være den 35-årige træner Tom
Køhlert.

”Han var længere fremme end alle andre. Det kunne man
også se, når vi lavede så mange mål. Folk var ret enige om, at vi
var specielle i forhold til tiden. Vi løb for hinanden og udnyttede
de rum, der kom. De offensive løbemønstre var han fantastisk til.
Han introducerede også presfodbolden, og han gjorde meget ud af, at
vi skulle spille os ud af situationerne. Det er det, man ser i dag
hos Barcelona. Der var han meget visionær,” siger Anders
Sundstrup.

Et par år senere, da holdet blev fyldt med
landsholdsspillere, blev Brøndby kendt for en fantastisk
træningskultur og vindermentalitet, men den var allerede til stede i
1982. Dengang blev John Frandsen, der efter et par år i hollandsk
fodbold havde stor rutine, fremhævet som en af nøglerne til den
kultur, men Tom Køhlert spillede så sandelig også en rolle.

”Han
var en fantastisk træner og en hård hund. Vi var i kanontræning,
for når de andre gearede træningen ned, gearede han op. Det vandt
vi mange kampe på. Da vi var på toppen, åd vi de fleste på de
sidste 20 minutter. Jeg husker tydeligt vores vintertræninger med
medicinbolde, cykelslanger og skidt og lort. Vi blev kørt hårdt
igennem, men han var sikker på, vi var i træning. Det levede vi
også på,” siger John Widell.
Han bakkes op af Brian Chrøis,
som i 1982 var en yderst målfarlig defensiv midtbanespiller hos
oprykkerne.

”Der var fuld knald på til træning, og alt, hvad
vi lavede, var hundrede procent. Vi havde det rigtigt sjovt, men der
blev gået til den hele vejen rundt. Tom Køhlert havde en forståelse
for både at skrue bissen på, men også at folk skulle tackles på
forskellige måder. Han forlangte, at der blev gået til den. Og så
var han teknisk god. Vi stod rigtigt på banen, og vi havde en
følelse af, at ingen kunne slå os på hjemmebane,” siger
Chrøis.

Laudrup
”Laudrup” var det mest
toneangivende efternavn i Brøndby i begyndelsen af 1980’erne. Til
at begynde med var det efternavnet på holdets store stjerne Finn,
som havde haft stor betydning for professionaliseringen af Brøndby.
I 1973 var han blevet ansat som spillende træner og havde bidraget
kraftigt til udviklingen i 1970’erne. Efter et mellemstop i KB
vendte han tilbage i Brøndby i 1981, og han var stjernen og den
offensive styrmand, da Brøndby rykkede op i 1. division.

”Finn Laudrup havde sin egen bænk i omklædningsrummet, og han
var den eneste, som måtte ryge dernede. Han røg cerutter. Han var
så sat, at ham kunne man ikke pille ved. Det vidste Tom også godt,
og det var klogt af ham,” fortæller Anders Sundstrup.

Finn
Laudrup sagde stop efter oprykningen. Han var blevet 36 og mente
ikke, han havde mere fodbold i sig. I stedet var han begyndt at
spille badminton, kunne Lone Laudrup fortælle i et interview, som
Finn Laudrups hustru gav til Hanne-Vibeke Holst til Tipsbladet i
foråret 1982.
Til gengæld havde Brøndby sikret en god spiller
til at erstatte Laudrup – Michael Laudrup.

I 1981 debuterede han
for KB i 1. division, men Brøndby var hele tiden interesseret i at
hente det unge talent, som var blevet opfostret i klubbens
ungdomsafdeling, tilbage til Vestegnen. Spillet omkring dansk
fodbolds største talent viste de ambitioner og den frækhed og
nytænkning, som klubben lagde for dagen. Således udtalte formand
Per Bjerregaard sig i efteråret 1981 om den hurdle, der lå i, at
unge Laudrup først måtte skrive kontrakt, når han fyldte 18 i juni
året efter.

”Mange amatører herhjemme har et job,
hvor de aldrig eller meget sjældent møder op – ingen kan jo
forhindre en virksomhed i at give en ansat fri. Vi kan tilbyde et job
til Michael,” sagde Bjerregaard og tilføjede:

”Jorden
vil ikke gå under, hvis det ikke bliver os, der får Laudrup, men
vores sponsor har garanteret os, at ligegyldigt hvor meget KB byder,
så byder vi over.”

Det blev Brøndby, som fik Laudrup. Det
første halve år spillede han som amatør, men fra hans fødselsdag
den 15. juni trådte hans kontrakt med Brøndby i kraft – den
bedste til nogen 18-årig i Danmark, proklamerede Bjerregaard. Men
Laudrup var også pengene værd.

Han spillede samtlige 2700
minutter for Brøndby i 1982 og blev holdets topscorer med 15 mål.
Flere gange i løbet af sæsonen var det ham, der sikrede point til
oprykkerne, når han udnyttede sin allerede dengang veludviklede
teknik og store overblik til at sørge for, at bolden endte i
modstandernes mål. Laudrup var ikke en storspiller i svøb – efter
danske forhold var han allerede en storspiller.

”Han var de der
18 år, men i forhold til de andre spillere, var han tre klasser
over. I nogle situationer, hvor det brændte lidt på, kunne vi
spille den til ham, og så kunne han afdrible tre mand og lægge den
indover eller score selv. Han gjorde bare en forskel,” siger Anders
Sundstrup.

Det er også sådan, at Brian Chrøis husker sin
daværende holdkammerat – og konkurrent til titlen som
Brøndby-topscorer.

”Det gav et kæmpe boost for holdet, at
Michael kom. Man kunne jo se på ham, at han var et kæmpe talent, og
han afgjorde masser af kampe for os. Han var lynende hurtig, og når
han fik bolden, afdriblede han altid lige et par stykker. Men han var
også en ung mand, som var helt nede på jorden og gik fuldstændig
ind i sammenholdet. Han var unik,” siger Brian
Chrøis.

Præstationerne fik talentspejdere fra hele Europa til at
besøge Danmark for at besigtige talentet. Og det var ikke tilfældige
klubber fra Belgien eller midten af Æresdivisionen, der kiggede på
– i hvert fald ikke kun. Kæmpeklubber som Ajax Amsterdam,
Manchester United, FC Barcelona og Liverpool ville have Laudrup, så
det virkede som om, det kun var et spørgsmål om tid, før talentet
ville flyve fra reden. Det var det også – men Brøndby gjorde
større modstand, end man overhovedet havde kunnet forvente af en
dansk klub.

I efteråret 1982 kunne Ekstra Bladet nemlig berette,
at Brøndby havde strikket et ekstraordinært tilbud sammen til
Michael Laudrup. For en to-årig kontraktforlængelse ville han få
cirka halvanden million kroner, hvilket var en helt igennem unik sum
i dansk fodbold. Det ville være nok til at betale et
gennemsnitslønnet 1. divisionshold i samme tidsrum, skrev
Tipsbladet.
Det var ikke tilfældigt, at det enorme løntilbud til
Laudrup kom frem i dagspressen, for Brøndby havde ikke noget imod at
vise, at man havde store økonomiske muskler at spille med.

Læs anden halvdel af historien på næste side