Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-emne har fremtiden på plads

Talent, som blev rygtet til Brøndby IF, har valgt at blive i Sverige.

Brøndby IF har i januar hentet talentet Oskar Fallenius, men han er ikke den eneste spiller fra Sverige, de blå-gule har haft et godt øje til.

Også Ahmed Qasem fra den svenske klub Motala AIF har angiveligt været et emne på den københavnske Vestegn, og i november kunne FotbollDirekt skrive, at Brøndby IF endda havde inviteret den 17-årige midtbanespiller på besøg i klubben for at se nærmere på det hele - lige som man gjorde med Oskar Fallenius.

Læs også:Nye FC Nordsjælland-stjerner på vej: Han kan blive en publikumsfavorit

Nu står det dog klart, at Ahmed Qasem i hvert fald ikke fortsætter karrieren i hos Brøndnby eller i en anden Superliga-klub. I stedet har han skrevet under på en kontrakt med Elfsborg fra Allsvenskan.

Elfsborg meddeler i den ombæring, at de har fået fingrene i Ahmed Qasem til trods for interesse fra andre store klubber i ind- og udland.

Læs også:FCK og BIF jagter Lyngby-talent: Det gør ondt på os at se mediecirkusset

Tidligere har den 17-årige midtbanespiller været til prøvetræning i portugisiske Sporting CP, mens svenske medier også har skrevet om interesse fra italienske Atalanta og SPAL. Også flere svenske klubber og altså Brøndby IF har været nævnt.

Ahmed Qasem scorede fire mål på 29 kampe for Motala AIF i sidste sæson i den tredjebedste række. 

Læs også:Superliga-bundklub forlænger med endnu en spiller

Læs også:FCK og FCM er helt i bund: Har givet nøglespillere færrest kampminutter

Læs også:Udlejet FCM'er: Det er ikke bare et ligegyldigt lejemål for mig