Brøndby IF har fyret seks mand i administrationen og skal i næste sæson spare omkring 15 procent af udgifterne i den sportslige afdeling, hvor en håndfuld spillere på førsteholdet har kontraktudløb.
Klubben forventer at komme ud af 2011 med et minus på 35 millioner, og med besparelser for i alt 20 millioner kroner i næste sæson er planen, at to års store underskud på årsregnskabet skal nærmere sig et nul.
Men ungdomsafdelingen i klubben skal også hjælpe til at gøre Brøndby IF både sportsligt succesrigt og rentabelt.
Skal kunne betale sig
Brøndby har haft rigtig svært ved at sælge spillere fra ungdomsafdelingen, siden Thomas Kahlenberg og Daniel Agger røg til Auxerre og Liverpool for et halvt årti siden, og frem over skal Brøndby meget gerne sælge egenudviklede spillere dyrt, hvis det står til administrerende direktør Jan Lockhart.
– Det har vi ikke gjort i lang tid (solgt egne spillere for store beløb, Red.), og skal jeg være helt ærlig, ved jeg heller ikke, hvor gode de andre klubber er til det. Jeg synes, der er lidt langt mellem snapsene, sagt i al fairness. Når det så er sagt, er det vores ambition at udvikle stærkt salgbare navne, både i A-truppen men også dem, der kommer fra egen avl, og som bliver solgt via en karriere på A-holdet eller direkte fra ungdomsrækkerne. Det skulle vi gerne kunne producere, siger Jan Lockhart til Tipsbladet.
– Vi bruger en del penge på udvikling af vores talenter, og det er smukt og dejligt og rigtig godt for samarbejdet med klubbens amatørafdeling, at der er en pipeline, så du allerede som U/5-spiller kan have en drøm om at spille i den gule trøje og blive solgt til udlandet. Det er godt for sammenhængskraften, at vi satser på talentudvikling, siger Jan Lockhart.
– Omvendt er vi nødt til at kigge på det forretningsmæssigt. Hvis vi bruger 10-11 millioner om året på talentudvikling, skal der gerne komme et afkast af det. Der skal årligt komme x antal spillere op, som kan gøre sig gældende på Superliga-niveau. Ellers vil det groft sagt være billigere for os at købe spillerne udefra. Det skal kunne retfærdiggøres økonomisk, siger Jan Lockhart.
Brøndby har i flere år – og vil igen i 2012 – brugt omkring 10 millioner kroner årligt på talentudvikling. Trods de manglende storsalg mener Jan Lockhart, at de penge hidtil har været godt givet ud, fordi det efter hans vurdering havde kostet mere at købe de spillere, Brøndby selv har udviklet og i dag har i A-truppen.
Men fremover skal der meget gerne flere førsteholdskampe og transfersummer ud af de spillere, Brøndby IF selv udvikler, mener Lockhart, der vil have, at de 10 millioner på talentarbejdet også skal betale sig fra et økonomisk synspunkt.
– Det er absolut nødvendigt. Vi kan ikke retfærdiggøre det ellers. Vi har 23.000 aktionærer, der har en økonomisk interesse i os, og hvis det millionbeløb, vi bruger på talentudvikling hvert eneste år er penge ud af vinduet, kan vi ikke forsvare det, siger Jan Lockhart.
Historien fortsætter på næste side. Klik her for at læse videre.
Lockhart: Det kan betale sig
Brøndby-direktørens udmelding skal ikke forstås, som om han står klar til at skrotte talentudviklingen i Brøndby IF næste år. Lockhart vil have, at den betaler sig, og han mener, at de tidligere BIF-ungdomsspillere, der i dag er på førsteholdet i klubben, retfærdiggører klubbens udgifter til talentarbejdet.
– Kig på dem, vi har løbende rundt derude. Uden at vide det med sikkerhed, vil jeg tro, det havde kostet os mere at købe de spillere på det åbne marked end at uddanne dem selv, siger Jan Lockhart.
Det er mange penge, I har brugt på det siden salgene af Kahlenberg og Agger.
– Jo, men vi har en masse talentfulde spillere i A-truppen nu. Min tese er, at det er fornuftigt med de spillere og talenter, vi har i A-truppen, i forhold til hvad vi har investeret i dem. Både sportsligt og økonomisk i forhold til videresalg tror vi på, at det er en god forretning. Men hvis det viser sig om nogle år, at vi kan se tilbage og se, at de aldrig slog igennem og ikke kunne sælges videre, så kan det være, vi bliver klogere og må revurdere vores strategi, siger Jan Lockhart.
De unge spilleres værdi er vel ikke ret stor nu?
– Hvis vi performer i 2012, stiger værdien væsentligt på spillertruppen og på de store talenter, alle kan se vi har. Deres værdi vil stige voldsomt, hvis de er del af en vindende trup i stedet for at ligge nummer ti med en trup, der lige nu er præget af en vis portion mismod, siger Jan Lockhart.
Brøndby IF har i øjeblikket et tocifret antal spillere på ungdomslandsholdene, men siden 2006 er klubbens eneste større salg af en spiller med fortiden i ungdomsafdelingen Martin Retov, der som 28-årig i 2008 blev solgt til Hansa Rostock for 7,5 millioner kroner.Du kan læse meget mere om Brøndby IF’s udfordringer på og udenfor banen i et seks sider langt interview i fredagens udgave af Tipsbladet. Her kan du blandt andet læse om Brøndbys økonomiske udfordringer og Jan Lockharts samarbejde med bestyrelsesformand Per Bjerregaard.
Du kan også få adgang til Tipsbladets fredagsavis (og tidligere udgaver af bladet) via eller via
Følg også med i yderligere reaktioner på Jan Lockhart-interviewet og tipsbladet.dk’s øvrige nyheder i
Følg Tipsbladets Troels Bager Thøgersen på Twitter under brugernavnet ‘TroelsBagerT’.

Mangeårig Superliga-profil til prøvetræning på TV2

PSG overvinder forskrækkelse mod Aston Villa

Sprudlende Barcelona ydmyger Dortmund

Succes i FCM-samarbejdsklub: ‘Lærte mig meget’

14 har udløb i SL-klub: Så dropper jeg alkohol!

Jan Mølby: Jeg er virkelig imponeret

Historisk dansker: Det var næsten en forbandelse

Kæmpe stikpille: Jeg har løftet trofæer

Denne offensivstjerne bør være på FCK’s liste

Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Afsløring: Sune Jensen stopper i FC Nordsjælland

Modstander med kæmpe sviner af André Onana

Dansker er endelig klar efter skrækskade

Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert

NFL-superstjerne skylder dansker kæmpe tak

Kritiserer Højlund: ‘Han har en lidt lad attitude’

Eksperter sætter kombineret FCK- og BIF-opstilling

Av, av: FCM kan sætte negativ klubrekord

Paul Scholes opsøgt af rasende Man Utd-spiller

Uwe Rösler roser Brøndby-spiller

Brøndby tildeles ny pyro-bøde

Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

Tidligere FCM-profil vender tilbage til Brentford

Wow! Sket for første gang i historien

Real Madrid slagtes – meldinger om intern uro

Mangler FCM lederskab? ‘Tanken har været der’

Laudrup: Enden af en æra

PSG og Aston Villa i CL-målfest

– For at være ærlig er jeg lidt målløs

Champions League-chok: Arsenal smadrer Real Madrid

Inter kupper Bayern München med sent sejrsmål

‘Det er afgørende for Brøndby, at han er god’

FCK floppede: Der var for meget negativ energi

Cristiano Ronaldo i sorg: ‘Tak for alt’

Noget helt særligt – supertalent imponerer i AGF

Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

FCK’s karantæne-gyser ventes afgjort til maj

Michael Laudrup slår fast: Det må man aldrig!

Dansk klub stolt – 17-årig prøvetræner i udlandet

Kommende FCK’er tjekker ind på mytisk gymnasium

Politichef med klar opfordring inden derby

Vandt alt med Barca – nu arbejder han i Intersport

Helt vildt: Tidl. Superliga-spiller på alles læber

Manchester City lurer på brandvarm PL-stjerne

Nervøs cheftræner: Bange for dansker bliver solgt

– Alt andet vil være en skuffelse

Får kritik af sin træner: ‘Han har været klodset’

Neestrup-ros fra uventet kant: ‘Overlegent’

Kæmper med skader – men troen er urokkelig

Thomasberg drøftede flere spillere med Riemer

Rundens Hold i Superligaen – 24. runde

Surprise! Fornemt besøg til Superliga-træning

Kvistgaarden med særlig hyldest: ‘Er du sindssyg!’

Storklub jagter Brentfords målmand

Henter talent i FCK