Brøndby-boss: Hvis Jan Bech tvinger beslutning igennem, er jeg her ikke længe
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Brøndby-boss: Hvis Jan Bech tvinger beslutning igennem, er jeg her ikke længe

Carsten V. Jensen har ikke oplevet noget problemer med, at Jan Bech Andersen blander sig i det sportslige. Hvis han gjorde, ville "CV" ikke være i klubben ret meget længere.

Det er ikke sådan, at Jan Bech Andersen ikke siger sin mening, for det gør han. Og det skal han. Men Brøndby IF's fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har ikke oplevet, at klubejeren blander sig utidigt i det sportslige, siger han til BT.

"CV" har haft jobbet siden i sommer, og han har efter eget udsagn kun oplevet en driftig Jan Bech Andersen. En hovedaktionær, der deler sine meninger, men som ikke underminerer det område, der er fodbolddirektørens ansvar.

Læs også:Brøndby skal fortsat spare lønkroner: Kan ikke leve med sidste års resultat

Hvis det kom dertil, ville Carsten V. Jensen heller ikke acceptere det.

- Igen vil jeg sige, at Jan har en stærk mening, og han skal selvfølgelig udfordre sin investering. Det ville være mærkeligt andet. Men jeg har ikke på noget tidspunkt oplevet, at der er blevet tvunget en beslutning i en bestemt retning. Og hvis det skete, var jeg her jo ikke ret længe. Det giver sig selv, siger han til BT.

Læs også:Brøndby-boss: Vi er en af de mest attraktive klubber i Skandinavien

De seneste snart tre måneder har Jan Bech Andersen slet ikke haft nogen kampe at luft sine meninger om. Brøndby og resten af Superligaen har ligget i coronadvale, men i aften er det slut.

Holdet genoptager Superligaen i rundens sidste kamp, når SønderjyskE kommer på besøg. Det opgør mangler gæsterne i øvrigt seks potentielle startere til. Læs hele vores optakt til kampen her.

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Brøndby og SønderjyskE i problemer

Læs også:Afbud på stribe: SønderjyskE mangler et halvt hold mod Brøndby

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud