Superliga-klubben Brøndby IF er tilbage på tredjepladsen i dansk fodbolds bedste række, efter det søndag aften blev til en sejr på 2-0 ude over Vejle Boldklub. Sejren var sådan set ikke i fare, for Brøndby var bedst, men klubben måtte alligevel vente til sent i anden halvleg med at få mål nummer to.
Det mål scorede Mikael Uhre, men han burde sådan set have scoret flere mål i opgøret mod oprykkerne. Allerede i første halvleg misbrugte han en gigantisk mulighed efter et glimrende indlæg fra Andreas Bruus.
- Ja, som du siger, lidt en rutsjebanetur, sagde Uhre efter opgøret til 3+ og fortsatte:
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby slog Vejle
- Jeg prøver at fortsætte med at spille, og så tænker jeg "endelig får jeg sparket den over i det lange hjørne", og så er der offside. Det er typisk. Det handler bare om at blive ved, så skal det nok komme.
For Brøndby var det sæsonens første clean sheet, og det betyder meget de blå-gule.
- Det betyder også noget for mig. Vi vinder som hold, og vi taber som hold. Selv om jeg spiller længst fremme, skal man nogle gange også hjem og hjælpe, sagde Mikael Uhre, der trods tre nederlag i streg inden de sidste par kampe, der er blevet vundet, bevarede troen:
Læs også:Brøndby kravler op på tredjepladsen med ny sejr
- Jeg ved ikke, om den nogensinde forsvandt. Vi ved, vi skal ud og præstere og kæmpe for det, så kan vi spille med, hvor det er sjovest. Det handler om at holde snuden i sporet.
Brøndby er med sejren over Vejle Boldklub bare et enkelt point efter FC Midtjylland, der topper rækken. Vejle ligger nummer seks med 14 point.
Læs også:Bedst og værst: Prisen på Lindstrøm må stige efter imponerende kamp
Læs også:AaB-boss: Havde være fedt at få Ståle til AaB, vinde SL og knuse FCK
Læs også:Startopstillinger: Tre nye hos både Vejle og Brøndby