TIPSBLADET (Brøndby): Humøret var højt på træningsbanen i Brøndby IF, hvor man torsdag formiddag var i gang med forberedelserne til opgøret mod FC Nordsjælland.
Der var dog flere interessante observationer at gøre, da nogle spillere manglede.
Mest iøjnefaldende var det, at Jacob Rasmussen ikke var på træningsbanen.
- Det er aldrig et godt tegn, når spillere ikke er på banen. Vi må se. Det er en mindre ting, og vi håber, at han bliver klar til søndag. Han trænede i går, og jeg håber, at han kommer ud og bliver klar til søndag, siger Jesper Sørensen til Tipsbladet og den fremmødte presse.
Mens Jacob Rasmussen var fraværende, trænede Sebastian Sebulonsen individuelt. Jesper Sørensen er dog ikke alt for bekymret for nordmanden.
- Sebastian fik et slag på knæet i søndags og forventes klar, siger Brøndby-chefen, og giver også en positiv melding om Nicolai Vallys.
- Ja, han ser klar ud.
I fraværet af Jacob Rasmussen deltog Rasmus Lauritsen som hans afløser i træningsøvelserne