Åge Hareide stoppede som dansk landstræner uden et nederlag i 34 kampe i træk. Den stime blev brudt i Danmarks nye landstræners debutkamp, da Kasper Hjulmand måtte se Belgien vinde 2-0 i Parken i første runde af Nations League.
I kamp nummer to under Hjulmand blev det igen målløst fra danskernes side, da Nations League-kampen mod England sluttede uden scoringer.
Derfor var det en forløsning, at de to seneste landskampe mod henholdsvis Færøerne og Island i alt har kastet syv scoringer af sit på et dansk landshold, der også er i forandring i forhold til spillestilen.
Læs også:Corona aflyser dansk U19-landskamp
Angriber Martin Braithwaite kan sagtens mærke nye tiltag under Hjulmand i forhold til tiden under Åge Hareide.
- Selvfølgelig er det anderledes. Vi har ændret nogle ting, som gør, at man som offensivspiller kommer lidt længere frem, fordi vi har et højere presspil.
- Vi spiller med lidt mere risiko i vores presspil, som man selvfølgelig nogle gange kan blive fanget på. Men vi er villige til at spille med den lidt højere risiko for at score mål, siger Martin Braithwaite på spørgsmålet om forskellen mellem Hareide-stilen og de nye tiltag under Hjulmand.
Læs også:Statistikmedie har tre danskere på rundens Nations League-hold
FC Barcelona-angriberen ser positivt på den nye måde at spille på
- Jeg vil gerne score mål, så det er kun positivt, at vi tager et skridt i forhold til at blive endnu mere farlige offensivt, lyder det fra Martin Braithwaite, der er startet inde i alle fire kampe under Kasper Hjulmand men endnu har sit første mål til gode i den nye spillestil.
Næste chance bliver onsdag, hvor det danske landshold ude møder England i Nations League-kampen, hvor der skal den dansk sejr til for fortsat at håbe på at kunne slutte som nummer et i gruppen, hvilket vil skyde Danmark i semifinalen om en VM-billet - hvis den normale VM-kvalifikation skulle kikse.
Læs også:Stærk pris: Se England - Danmark og masser af Nations League på Dplay
Læs også:Hjulmand: Hvis restriktioner varer længe, må advarselslamper blinke
Læs også:Southgate: Kane kan få flere minutter mod Danmark