Det er de færreste danske fodboldklubber, der svømmer i penge - faktisk er det at drive en fodboldforretning med sorte tal på bundlinjen svært. Der er noget sportsligt, der skal realiseres, og så er der noget økonomisk, og ofte hænger de to ting sammen, fordi gode sportslige resultater giver præmiepenge og flere folk på stadion.
Derfor er det med bøder som med andre uforudseete udgifter: Man er dem helst foruden.
Det gælder også for Superliga-klubben Brøndby IF. Den har siden august 2017 opleveret en bøderegn og afleveret mere end én million kroner for bøder udstukket af Fodboldens Disciplinærinstans.
Tipsbladet.dk har gennemgået kendelser fra Fodboldens Disciplinærinstans, og de kendelser viser, at Brøndby IF siden august 2017 er blevet idømt 25 bøder. Ofte for brug af pyroteknik, men som man så i forbindelse med Horsens-kampen tilbage i maj også for andre forhold.
Beløbsmæssigt løber bøderne op i hele 1,3 millioner kroner. Penge, som Brøndbys administrerende direktør, Jesper Jørgensen, meget gerne havde brugt på andre ting. Løn til en trupspillet? Indkøb af en ny spiller? Forbedring af stadion? Der er mange ting, en fodboldklub hellere vil bruge penge på.
- Vi kunne have lavet nye aktiviteter for de penge, eller vi kunne have forbedret nogle eksisterende aktiviteter, siger den administrerende direktør til tipsbladet.dk og foklarer:
- Jeg synes, vi gør meget for vores fans og tilskuere, og nu åbner vi også snart en ny fanzone her. Så jeg ville da helt klart hellere bruge de penge på tilskuer- og fanaktiviteter.
Det senste års bøderegn er dog som udgangspunkt ikke noget nyt. For Brøndby er topscorer, når det kommer til kendelser i Fodboldens Disciplinærinstans. Og det endda med afstand. Klubben har siden sommeren 2015 fået hele 49 bøder. Bøder, der i kroner og ører har kostet Brøndby IF lidt mere end 2,5 millioner.
Ligegyldigt om det er en bøde for en mindre forseelse, eller en mere alvorlig af slagsen, skader det klubben, når den bliver bødestraffet. Jesper Jørgensen mener allerede, at Brøndby gør meget for at tage afstand fra de personer, der koster og har kostet klubben kroner og ører.
- Vi har tidligere bragt to sager langt i retssystemet, hvor vi havde taget dem i at affyre pyroteknik. Vi vandt de sager i byretten, og de skulle betale afgiften. Vi har også en karantæneliste, hvor jeg tror, der er omkring 60 personer på, og der er et gennemløb på omkring 100 personer på listen. Så vi tager en del mennesker, siger Jesper Jørgensen.
Senest har Brøndby givet karantæne til den person, der i udekampen mod Vendsyssel sidst i august smed en bold ind på banen, i det Emmanuel Ogude fra Vendsyssel eksekverede et straffespark nede mod Brøndbys udebaneafsnit. Boldkastet gav klubben en bøde på 25.000 kroner.
Det kan være en overvejelse fremadrettet at gøre mere ud af at fortælle om de karantæner, klubben udstikker, samt at gøre det klart, at man ikke accepterer lovbrud på stadion, da det gør ondt i fodboldklubbens pengepung.
- Vi har før fortalt om, hvor mange vi har givet karantæne, men en af udfordringerne kan nogle gange være, at det kan tage et stykke tid, før vi kan finde personerne og gøre noget ved det. I forhold til Vendsyssel-kampen gik der ganske kort tid, før vi vidste, hvem vedkommende var. Dengang med de rottekast tog det lidt længere tid, og nogle gange tager det meget lang tid. Så det er en balancegang, siger Jesper Jørgensen.
Herunder kan du se alle de 49 gange, Brøndby har fået en bøde af Fodboldens Disciplinærinstans inden for de seneste godt tre år. Du kan også klikke på "læs kendelsen her" og komme til kendelsen fra instansen.
Tabellen fungerer bedst på web.
Dato | Bøde | Kamp | Kampdato | Kendelse: |
13. september 2018 | 25000 | Vendsyssel FF - Brøndby IF | 26. august 2018 | Læs kendelsen her |
10. september 2018 | 80000 | FC København - Brøndby IF | 12. august 2018 | Læs kendelsen her |
24. august 2018 | 55000 | Randers FC - Brøndby IF | 16. juli 2018 | Læs kendelsen her |
22. august 2018 | 200000 | AC Horsens - Brøndby IF | 18. maj 2018 | Læs kendelsen her |
4. juli 2018 | 60000 | AC Horsens - Brøndby IF | 10. maj 2018 | Kendelse ikke online |
7. juni 2018 | 55000 | FC København - Brøndby IF | 6. maj 2018 | Læs kendelsen her |
17. maj 2018 | 50000 | Brøndby IF - FC Midtjylland | 26. april 2018 | Kendelse ikke online |
17. maj 2018 | 40000 | FC Nordsjælland - Brøndby IF | 22. april 2018 | Læs kendelsen her |
14. maj 2018 | 50000 | FC Midtjylland - Brøndby IF | 19. april 2018 | Læs kendelsen her |
7. maj 2018 | 55000 | Brøndby IF - FC København | 15. april 2018 | Læs kendelsen her |
30. april 2018 | 40000 | Brøndby IF - AC Horsens | 8. april 2018 | Læs kendelsen her |
30. april 2018 | 20000 | SønderjyskE - Brøndby IF | 5. april 2018 | Kendelse ikke online |
27. marts 2018 | 60000 | FC Midtjylland - Brøndby IF | 1. marts 2018 | Læs kendelsen her |
22. december 2017 | 55000 | Brøndby IF - AGF | 10. december 2017 | Læs kendelsen her |
21. december 2017 | 50000 | SønderjyskE - Brøndby IF | 3. december 2017 | Læs kendelsen her |
21. december 2017 | 50000 | Silkeborg IF - Brøndby iF | 26. november 2017 | Læs kendelsen her |
15. december 2017 | 55000 | FC København - Brøndby IF | 5. november 2017 | Læs kendelsen her |
15. december 2017 | 50000 | FC Helsingør - Brøndby IF | 22. oktober 2017 | Læs kendelsen her |
17. oktober 2017 | 15000 | Hobro IK - Brøndby IF | 24. september 2017 | Læs kendelsen her |
17. oktober 2017 | 15000 | LSF - Brøndby IF | 20. september 2017 | Læs kendelsen her |
17. oktober 2017 | 50000 | OB - Brøndby IF | 10. september 2017 | Læs kendelsen her |
14. oktober 2017 | 40000 | Brøndby IF - AC Horsens | 27. august 2017 | Læs kendelsen her |
14. oktober 2017 | 15000 | Randers FC - Brøndby IF | 13. august 2017 | Læs kendelsen her |
22. august 2017 | 75000 | Brøndby IF - FC København | 6. august 2017 | Læs kendelsen her |
17. august 2017 | 45000 | FC Nordsjælland - Brøndby IF | 23. juli 2017 | Læs kendelsen her |
30. juni 2017 | 55000 | FC København - Brøndby IF | 14. maj 2017 | Læs kendelsen her |
16. juni 2017 | 55000 | FC Midtjylland - Brøndby IF | 4. maj 2017 | Læs kendelsen her |
11. maj 2017 | 150000 | Brøndby IF - FC København | 17. april 2017 | Læs kendelsen her |
4. maj 2017 | 55000 | Brøndby IF - Lyngby BK | 19. marts 2017 | Læs kendelsen her |
26. april 2017 | 50000 | AC Horsens - Brøndby IF | 12. marts 2017 | Læs kendelsen her |
4. april 2017 | 30000 | SønderjyskE - Brøndby IF | 25. februar 2017 | Læs kendelsen her |
16. december 2016 | 30000 | OB - Brøndby IF | 20. november 2016 | Læs kendelsen her |
17. november 2016 | 40000 | Brøndby IF - AGF | 23. oktober 2016 | Læs kendelsen her |
17. november 2016 | 40000 | FC Nordsjælland - Brøndby IF | 16. oktober 2016 | Læs kendelsen her |
27. oktober 2016 | 50000 | Lyngby BK - Brøndby IF | 22. september 2016 | Læs kendelsen her |
24. oktober 2016 | 30000 | Brøndby IF - Viborg FF | 18. september 2016 | Læs kendelsen her |
23. september 2016 | 100000 | Brøndby IF - FC København | 28. august 2016 | Læs kendelsen her |
13. juni 2016 | 20000 | Brøndby IF - SønderjyskE | 29. maj 2016 | Læs kendelsen her |
10. juni 2016 | 20000 | Hobro IK - Brøndby IF | 26. maj 2016 | Læs kendelsen her |
3. juni 2016 | 15000 | Brøndby IF - Viborg FF | 23. maj 2016 | Læs kendelsen her |
27. maj 2016 | 75000 | Brøndby IF - FC København | 20. april 2016 | Læs kendelsen her |
27. maj 2016 | 125000 | FC København - Brøndby IF | 6. april 2016 | Læs kendelsen her |
4. maj 2016 | 40000 | FC Midtjylland - Brøndby IF | 3. april 2016 | Læs kendelsen her |
20. april 2016 | 35000 | Brøndby IF - Randers FC | 13. marts 2016 | Læs kendelsen her |
22. januar 2016 | 25000 | FC Nordsjælland - Brøndby IF | 6. december 2015 | Læs kendelsen her |
21. januar 2016 | 125000 | Brøndby IF - FC København | 8. november 2015 | Læs kendelsen her |
8. marts 2016 | 50000 | HB Køge - Brøndby IF | 29. oktober 2015 | Læs kendelsen her |
13. november 2015 | 50000 | Brøndby IF - FC København | 27. september 2015 | Læs kendelsen her |
21. september 2015 | 15000 | Viborg FF - Brøndby IF | 16. august 2015 | Læs kendelsen her |
SEPTEMBER 2015 TIL I DAG | 2585000 |