Bo Henriksen vil ikke udelukke ny Okosun-aftale
Foto: Getty Images
Superliga

Bo Henriksen vil ikke udelukke ny Okosun-aftale

Bo Henriksen kan ikke kategorisk afvise, at Ayo Simon Okosun fortsætter i AC Horsens i næste sæson.

Det er ikke utænkeligt, at Ayo Simon Okosun tager en sæson mere i AC Horsens, men Bo Henriksen anser det for at være usandsynligt. Det fortæller han til Horsens Folkeblad.

AC Horsens fik for første gang glæde af den stærke midtbanespiller i 2017/18-sæsonen, hvor han forinden var blevet hentet i Vendsyssel.

Læs også:Gode og dårlige nyheder for Bo Henriksen før afgørende OB-kamp

Efter en imponerende debutsæson i Superligaen blev han solgt til FC Midtjylland, men da Okosun ikke for alvor kunne slå igennem på Heden, rykkede han tilbage til Horsens på en lejeaftale.

Denne slutter, når Superliga-sæsonen er færdigspillet, og FC Midtjylland har givet udtryk for, at 27-årige Okosun skal videre i karrieren denne sommer. Af denne grund vil Bo Henriksen ikke udelukke, at han fortsætter i klubben, selv om sandsynligheden ikke er stor.

Læs også:Tverskov før Horsens-kamp: De skal frem på banen

- Der er nok et sted mellem 95 og 99 procent sikkert, at Ayo Okosun ikke kommer tilbage. Han er ejet af FC Midtjylland, så de bestemmer, og vi har ikke pengene til at tilknytte ham igen, fortæller manageren til Horsens Folkeblad.

Ayo Simon Okosun har bidraget med 15 scoringer og syv oplæg i 62 optrædener for AC Horsens.

Læs også:AC Horsens-nyindkøb: Har hørt man må drikke øl under Bo Henriksen

Læs også:Bo Henriksen tror på samlet sejr

Læs også:OB-keeper inden returkamp: Alt kan ske