Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen vil bruge testkampe på at toppe holdet

Der bliver ikke plads til, at alle skal have en halvleg og sådan noget, fastslår AC Horsens-manager Bo Henriksen om klubbens testkamp mod Hobro.

AC Horsens var efter coronapausen et af de mandskaber, som klarede sig bedst, og nu begynder en ny sæson snart for 'Den gule fare'. Inden det rigtig gælder skal de testes i tre træningskampe, hvoraf den første er søndag mod Hobro.

Her står det klart for AC Horsens-manager Bo Henriksen, at de skal bruges meget målrettet. Det fortæller han i et interview med Horsens Folkeblad.

Læs også:Sultne Horsens-spillere: De spiller for at komme videre i deres karriere

- Der bliver ikke tale om, at alle skal have en halvleg og sådan noget. Vi har kun tre kampe, hvor vi kan toppe vores hold, og en af dem er mod Hobro, lyder det fra Bo Henriksen.

Samtidig peger han på, at de skal bruge opgøret mod det nedrykkede Hobro-mandskab til at finde ud af, hvordan balancen er på holdet. Derudover skal han have styr på, hvordan angrebsdouen Nicolai Brock-Madsen og Jannik Pohl klarer sig.

Læs også:Horsens-spillere ramt af sygdom: Afventer svar på corona-test

Foruden Brock-Madsen og Pohl har Horsens også spillere som Rune Frantsen, Peter Therkildsen og FCM-lejespilleren Casper Tengstedt til rådighed i offensiven. Endvidere ser det ud til, at de to nye spillere i form af Thor Lange og Jacob Bruus kommer til at få spilletid på de to backpladser.

Kampen mellem AC Horsens og Hobro spilles klokken 13.

Læs også:Horsens: Vi har videresalgsklausul på Jeppe Kjær Jensen

Læs også:AC Horsens henter ung målmand i Vejle Boldklub

Læs også:Officielt: Superliga-stortalent skifter til Ajax i rekordsalg