Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen: Jeg er klar til at vige pladsen med det samme

Bo Henriksen fastslår, at han ikke fuldfører sin kontrakt i AC Horsens for enhver pris.

Bo Henriksen stopper i AC Horsens ved udgangen af næste sæson, men manageren er klar til at træde til side allerede nu. Det fastslår han over for BT.

Den 45-årige spradebasse har været ansat i AC Horsens siden 2014, og han har haft enorm succes som cheftræner og manager i den østjyske klub, men nu har han altså sat en slutdato for sit eget virke i klubben. 

Læs også:Blog: Henriksen reddede Horsens - bider en anden Superliga-klub på nu?

Og han er klar til at stoppe med øjeblikkelig virkning, hvis AC Horsens skønner, at det vil være bedst.

- Altså, hvis klubben finder den rigtige afløser, som er klar til at tage over, så kan jeg sagtens tage et skridt ned, hvis det er det, der er bedst for klubben, siger Bo Henriksen til BT.

Læs også:Sådan stemte trænerne til Forårets Profil

Bo Henriksen førte AC Horsens til en ottendepladsen i Superligaen i den netop overståede sæson - i videoen i toppen af artiklen kan du se et interview med Bo Henriksen, hvor han løfter lidt af sløret for, hvilke tanker han gør sig om i fremtiden. 

Læs også:Superliga-trænernes pointsnit: Priske i udbrud i toppen

Læs også:Her er programmet for Superligaen: FCK og Brøndby i tidligt møde

Læs også:Horsens-back om Henriksen-farvel: Jeg havde ikke set det komme