AC Horsens har i den grad været formstærke på det seneste, og de har ikke tabt en eneste af deres otte seneste kampe.
I stedet er det blevet til fem sejre og tre uafgjorte, og senest fredag aften sikrede de sig en sejr. Det gjorde de på udebane mod Esbjerg fB, men selvom det igen blev til tre point, var cheftræner Bo Henriksen ikke helt tilfreds med præstationen.
Læs også:AC Horsens sejrer smalt over Esbjergs nedrykkere
- Det er klart vores dårligste kamp i foråret. Uden sammenligning. Ved stort set alle afleveringer holder vi ikke fast i den, vi løb ikke uden bold, vi forsvarede os dårligt, og vi gav 25 omstillinger væk. Stort set alt mislykkedes, men vi vinder alligevel, og det er, fordi vi har en stor tro på det, siger Bo Henriksen til TV3 Sport efter kampen.
Sejren betyder, at AC Horsens fastholder deres førsteplads i deres pulje, og der er flere motivationsfaktorer, der gør, at de vil holde fast i den. Blandt andet vil førstepladsen få én million kroner i præmiepenge.
Læs også:Bedst og værst: Stortalent med smuk assist i Horsens-sejr
- Den korte historie er jo, at vi skal prøve at få den million til klubben, som vil være vanvittig vigtig - også i det kommende transfervindue. Udover det er der ingen (fra nedrykningspuljerne, red.), der har prøvet at vinde den her kamp om Europa. Det er altid nogen fra top seks, der har vundet dem, og det kunne være skægt at skabe historie, siger Bo Henriksen.
AC Horsens har i skrivende stund fire point ned til Randers FC. Randers har dog spillet en kamp færre.
Læs også:Esbjerg fB er i dialog med udenlandske investorer
Læs også:LIVE: Sådan gik det, da EfB tog imod AC Horsens
Læs også:Startopstillinger: 16-årigt stortalent starter for AC Horsens