Det er nu, det skal være for Brøndby IF.
Klubben nærmer sig nu et forbrug på 200 millioner kroner på spillerkøb, siden Jan Bech Andersen satte fart på Brøndbys transferaktivitet i sommeren 2022 og Global Football Holdings kom ind som hovedaktionær i efteråret 2022.
Kravet virker tydeligt til at være metal og meget gerne et ligaspil i Europa til efteråret, mens det på længere sigt stadig er meget spændende, hvad ejerne vil med klubben.
Alt det ser vi nærmere på her i en serie, hvor vi gennemgår alle 12 Superliga-klubber med lup efter lukningen af januars transfervindue i Danmark.
BRØNDBY IF
Anslået spillerbudget i 2023/24: 120
Transfervinduet januar 2024
Dyreste nye spiller: Filip Bundgaard, købt for 22,5 millioner kroner i Randers FC
Køb: 27
Salg: 18
Seneste årsregnskab (2022)
Personaleudgifter: 133,2
Afskrivninger transfers: 12,6
Årsresultat: -11,9
Alle tal er angivet i millioner kroner.
Spillerbudgettet 120 millioner kroner
Brøndby IF har virkelig skruet op igen, siden man vandt mesterskabet, og især siden Global Football Holding og David Blitzer kom til som hovedaktionær i slutningen af 2022.
Januar kunne faktisk godt have været vildere, men Bundgaard-handlen fylder selvfølgelig meget.
Brøndby har nu haft fire markante transfervinduer i træk, også her i januar, selvom det internationale transfermarked tog en puster, især England, efter et rekordstort transfervindue i sommeren 2023 drevet frem af Premier League og Saudi-Arabien.
Her og nu handler det om metal i Superligaen og en tur i Europa, intet andet giver mening.
Og så er det virkelig interessante spørgsmål på sigt, hvad Brøndby IF under Global Football Holdings skal. Er der flere penge tilbage i transfer-bøssen til 2024/25, hvis man ikke helt når i mål, hvilket er det mest sandsynlige, når rivalerne FCK og FCM har endnu flere klassespillere?
Eller har man nu skudt det hele af i jagten på et DM og Europa-ligaspil, som klubben så nu skal indfri på banen, og ellers imødese mere trange tider?
Tipsbladets bud: Her er de om et år
Spillerbudgettet er steget 10-15 procent, og der er kommet nye folk ind i ejerkredsen via udskiftninger og tilføjelser i Brøndby IF's aktionærer.
Analyse
Der kom gang i transfermarkedet i slutningen af januar og på deadlinedag torsdag 1. februar, bare spørg alle i og omkring Brøndby IF efter Bundgaard-bomben.
Brøndby IF købte spillere for i hvert fald 150 millioner kroner fra sommeren 2022 til deadlinedag i sommer-transfervinduet i 2023, og nu føjede man så Filip Bundgaard til en interessant offensiv sammen med en erfaren belgisk forsvarsspiller.
Men - og det er et vigtigt men – hvad er planen fra sommer?
Her og nu, og nok også i 2024/25, skal man helst have en trup, der spiller om metal, gerne guld, og som kommer i et europæisk ligaspil, der nu bliver endnu mere attraktivt end tidligere takket være en endnu større pulje penge til deltagerne.
Det kan sagtens blive en succes, og så begynder pengene at rulle ind i Brøndby igen.
Men det skal pengene også gerne til at gøre, helst så snart som muligt.
Hvis vi læser det med småt ved GFH's overtagelse af Brøndby IF, var de over 200 millioner kroner, der blev skudt ind, et lån, som Brøndby IF betaler renter for, og skal betale tilbage, med mindre man finder en anden løsning i form af ejerandelen.
Det er tydeligt, at spillerne hentet ind de seneste 18 måneder skal være med til enten at vinde et nyt DM eller få Brøndby IF ud i Europa, hvor ligaspillene fra september byder på indtægtsstigninger sammenlignet med 2023/24-sæsonen på 15-25 procent.
Det er jo ikke let, når FC København bruger dobbelt så meget i spillerbudget, og FC Midtjylland også har markant større udgifter til spillere og et tydeligt frirum til at købe flere hundedyre profiler, hvis klubledelsen ønsker det.
Læg dertil, at man ikke bare spankulerer ud i Conference Leagues ligaspil men, som billedet ser ud lige nu, begynder i anden kvalifikationsrunde og i tredje runde står til at trække hold som Olympiakos, Dinamo Zagreb, Dynamo Kijev og AEK Athen, hvis ellers ligaerne sluttede med deres nuværende stilling.
Man har gode muligheder i Superligaen nu, men det nytter heller ikke at tro, det hele bare kommer af sig selv, eller at der ikke kan ske yderligere forandringer i de kommende år.
Det er jo nok ikke fordi, GFH-frontfigur David Blitzer som mindretalsaktionær på verdens dyrest handlede sportshold nogensinde Washington Commanders i NFL (købt for omtrent 45 milliarder kroner sidste år) eller Premier League-klubben Crystal Palace mangler folk med penge i sit netværk.
Så her og nu ser Brøndbys sportslige muligheder bedre ud, end de gjorde 1. januar, og bedre end de var efter sæsonafslutningen i 2021/22.
Og det skal så også til at give pote på banen, i Europa og med store salg på transfermarkedet.
SE SPILLERBUDGETTERNE FOR ALLE DE ØVRIGE SUPERLIGA-KLUBBER HERUNDER

Mangeårig Superliga-profil til prøvetræning på TV2

Nu taler han om Kasper Dolberg-transfer

14 har udløb i SL-klub: Så dropper jeg alkohol!

Historisk dansker: Det var næsten en forbandelse

Kæmpe stikpille: Jeg har løftet trofæer

Storklub forsøgte at købe Superliga-stjerne

Afsløring: Sune Jensen stopper i FC Nordsjælland

Modstander med kæmpe sviner af André Onana

Denne offensivstjerne bør være på FCK’s liste

Dansker er endelig klar efter skrækskade

NFL-superstjerne skylder dansker kæmpe tak

Kritiserer Højlund: ‘Han har en lidt lad attitude’

Eksperter sætter kombineret FCK- og BIF-opstilling

Tidl. Superliga-spiller får hug som TV-ekspert

Av, av: FCM kan sætte negativ klubrekord

Paul Scholes opsøgt af rasende Man Utd-spiller

Brøndby tildeles ny pyro-bøde

Køb denne Superliga-stjerne, Brøndby!

Tidligere FCM-profil vender tilbage til Brentford

Uwe Rösler roser Brøndby-spiller

Wow! Sket for første gang i historien

Real Madrid slagtes – meldinger om intern uro

Mangler FCM lederskab? ‘Tanken har været der’

Laudrup: Enden af en æra

PSG og Aston Villa i CL-målfest

– For at være ærlig er jeg lidt målløs

Champions League-chok: Arsenal smadrer Real Madrid

Inter kupper Bayern München med sent sejrsmål

‘Det er afgørende for Brøndby, at han er god’

Cristiano Ronaldo i sorg: ‘Tak for alt’

Noget helt særligt – supertalent imponerer i AGF

Uskarpe FCM-esser i fokus: Bliver så sort-hvidt

FCK floppede: Der var for meget negativ energi

FCK’s karantæne-gyser ventes afgjort til maj

Michael Laudrup slår fast: Det må man aldrig!

Dansk klub stolt – 17-årig prøvetræner i udlandet

Kommende FCK’er tjekker ind på mytisk gymnasium

Politichef med klar opfordring inden derby

Vandt alt med Barca – nu arbejder han i Intersport

Helt vildt: Tidl. Superliga-spiller på alles læber

Manchester City lurer på brandvarm PL-stjerne

Nervøs cheftræner: Bange for dansker bliver solgt

– Alt andet vil være en skuffelse

Får kritik af sin træner: ‘Han har været klodset’

Neestrup-ros fra uventet kant: ‘Overlegent’

Kæmper med skader – men troen er urokkelig

Thomasberg drøftede flere spillere med Riemer

Rundens Hold i Superligaen – 24. runde

Surprise! Fornemt besøg til Superliga-træning

Kvistgaarden med særlig hyldest: ‘Er du sindssyg!’

Storklub jagter Brentfords målmand

Henter talent i FCK

Frederik Birk gav den gas efter slutfløjt

Snu italienere parkerer bussen i München

Oppe at køre på tv